Beskrivelse
Renoveret villa med havemiljø udover det sædvanlige
Spragelse ligger dejligt lige ved Herlufmagle, og her er det naturen, der slår tonen an, mens praktiske indslag såsom bus nær huset og alt til hverdagen i en radius af få kilometer også er værd at bemærke. I overtager en renoveret villa, der imponerer ude som inde, hvor to værelser, et walk-in-closet, ekstra plads i form af depotrum samt et lækkert stueplan med stue, køkken, bryggers og badeværelse står klar til jer. I mødes af en flot facade med gule Unika Villanova-sten og et flot Monier Dantegl-tag. Inde i huset fortsætter kvalitetsrige detaljer, og eksempelvis er der gulvvarme i stueetagen med klinker og slidstærkt laminatgulv. Start rundturen i det rummelige køkken med synlige bjælker, der har en klassisk fremtoning med rigelig skabsplads. Her er også en spisekrog, mens vinkelstuen er ideel til det lange middagsbord og sofaafsnittet. Fra stuen er der i øvrigt dør direkte ud i haven. Etagen fuldendes af et stort bryggers og badeværelset med brus, inden spindeltrappen inviterer jer ovenpå. Heroppe møder I to værelser, hvoraf det ene er tilknyttet et walk-in-closet. Der er også depotrum og skabsplads, så I får attraktive opbevaringsmuligheder. I haven er der flere terrassemiljøer, som tilbyder rigelige mængder sol, mens pavillonen forlænger sommeren i begge ender. Den smukke have forkæler alle sanser med et flot udvalg af planter, buske, træer og en fint afskærmet havedam. Boligen ligger i en lille, hyggelig landsby med i alt 19 matrikler, hvoraf de fem er nyetablerede. Her er et naboskab udover det sædvanlige, og foruden et dejligt nærmiljø med masser af natur kan cyklen fragte jer til Herlufmagle, hvor alt til hverdagen venter. Det er også nemt at tage bussen, som stopper 250 meter fra huset. Bussen har nr. 885, og kører skolebørn rundt i landdistriktet – Tybjerg, Gelsted, Herlufmagle og Glumsø. Afgangene er lidt sparsomme, men det er en mulighed at benytte bussen, som ovenikøbet er gratis.Gør drømmen til virkelighed – book en fremvisning….