Brolandvej 20, 5320 Agedrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

DEJLIG 1-PLANS VILLA PÅ STOR GRUND MED 188 ETAGEMETER I 1. PLAN

Velkommen til Agedrup hvor du finder denne dejlige murstensvilla centralt placeret med indkøb, pasningstilbud og offentlig transport indenfor kort rækkevidde, og med en beliggenhed, hvor baghaven grænser op til Agedrup Skole. Her bosætter du dig i et trygt og børnevenligt kvarter der byder på de perfekte rammer for familiens hverdag, og samtidigt har legepladser og naturskønne områder et stenkast fra huset. Boligen, der byder på i alt 188 m2, finder du på en dejlig og stor lukket dobbeltgrund på hele 1.329 m2. De 140 boligkvadratmeter finder du indgang til fra indkørslen via hoveddøren til en stor entré/fordelingsgang med indbyggede skabe. Herfra finder du adgang til to store værelser, et pænt badeværelse med gulvvarme, en stor og lys stue med god spise- og sofaplads samt udgang til haven, og til et køkken med spiseplads. Fra køkkenet er der videre adgang til et fint bryggers, hvor du finder udgang til indkørslen samt til den store overdækkede terrasse i haven. Fra indkørslen finder du endvidere separat adgang til en tilbygning der udgør de resterende 48 kvadratmeter, som lige nu er registreret som erhverv, men som fremstår i boligstandard. Her har du rig mulighed for at indrette dig med hobby, hjemmekontor, klinik, salon eller andet, men qua indretningen med stort opholdsrum, eget toilet og the-køkken får du også her en separat afdeling, som husets teenager kan gøre til sit helt eget. Fra opholdsrummet i denne afdeling har du desuden udgang til den overdækkede terrasse i haven.Foran huset får du en stor flisebelagt indkørsel med plads til flere biler, og en stor carport (ikke registreret på BBR) med både parkerings- og opbevaringsplads. I baghaven finder du en delvis åben overdækket terrasse, der forlænges ud til en dejlig og stor træterrasse, med masser af plads til gode og hyggelige timer med venner og familie. Haven er anlagt med græs og derfor overskuelig at passe, og den store grund rummer samtidigt masser af plads til trampolin og leg for børn og barnlige sjæle. Derudover finder du flere dejlige terrassemiljøer på grunden, hvor solen kan nydes dagen igennem.Huset fremstår lyst og velholdt, og byder samtidigt på en praktisk planløsning, der gør det muligt for køber at sætte sit eget præg på boligens indretning. Huset opvarmes med fjernvarme.I Agedrup bliver du en del af et stærkt lokalområde med svømmebad, sundhedshus, sportshal og et rigt foreningsliv, og her kan man virkelig tale om at bo i landlige omgivelser, men samtidigt have kort afstand til by- og kulturlivet i Odense Centrum, samt til naturen omkring Odense Å og Odense Fjord. De mange gode stisystemer inviterer desuden til gåture, udendørs aktiviteter og masser af naturoplevelser, ligesom timerne også kan fordrives med børnene på en af de mange legepladser i området.Vi glæder os til at vise dig denne ejendom i Agedrup….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Brolandvej 20, 5320 Agedrup2.195.000 kr.15.679 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.372 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 140 ㎡Grund: 1329 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1966