Brolundvej 64, 5474 Veflinge

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Landvilla med stor grund lige uden for Veflinge

Åbent hus med tilmeldingskrav 14/11 – klik på billede – Godt nyt til boligsøgende: de klassiske landvillaer med stor grund findes stadig – og I behøver ikke tage på nogen større ekspeditioner for at finde dem. Fra gårdspladsen på Brolundvej 64 har I gåafstand til selve Veflinge, og med en stor grund, rummelige bygninger og oceaner af muligheder er dette emnet til jer, der holder af naturskønne omgivelser og uslebne juveler.Stuehuset og de to længer har lidt forskellig karakter, for mens selve boligen er funktionel og veldisponeret, fremstår udhusene mere rå. Står et toptunet værksted på programmet? Så tag bare fat. Og drømmer I omvendt om at puste liv i den gamle staldbygning, så læg fokus dér. Tilsammen tæller længebygningerne 184 m2 (jf. BBR), så ønskerne behøver bestemt ikke udelukke hinanden.Med lige knap 1,4 hektar jord får I plads til dyrehold, men arealet er velegnet til mange formål. Omkring jer vidner markerne om sunde jordbundsforhold, så har tanken om selvforsyning slået rod i jer, kan I få alt fra skovhave og biodynamik til en køn, klassisk køkkenhave. Grunden er endda meget ugeneret og omkranset af grønne læhegn af den slags, som det lokale dyreliv elsker.Udgangspunktet er selve boligen, hvor de 166 m2 (jf. BBR) fordeler sig over halvandet plan i det charmerende stuehus fra år 1900. Som mange af datidens landvillaer er boligen opført over et symmetrisk grundplan, hvor husets prominente gavlkvist byder velkommen mod sydvest. Indretningen er langt hen ad vejen tidssvarende, og I får således et enkelt værelse i stueplan, mens førstesalen byder på yderligere tre. Her finder I ligeledes boligens badeværelse med plads til vaskefaciliteter, mens stueplan må lade sig nøje med et gæstetoilet. De fælles opholdsrum består af et køkken og to stuer, hvoraf den ene kan fungere som et femte værelse, hvis behovet er der.Endelig er der beliggenheden, hvor Veflinges hyggelige landsbymiljø byder på de rette kernefaciliteter. Brugsen, børnehaven og skolen ligger inden for rækkevidde, og det samme gør den lokale idrætshal. Desuden ligger byen smukt i landskabet, og mens det umiddelbare nærområde præges af marker og skove, har I blot 20 pendlervenlige kilometer til Odense C.En ejendom som denne skal naturligvis opleves, så kontakt os allerede i dag for en fremvisning.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Brolundvej 64 , 5474 Veflinge1.295.000 kr.5.558 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.589 kr/mdrVillaEnergimærke: FStørrelse: 166 ㎡Grund: 13791 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1900