Beskrivelse
Beliggende på en lukket villavej findes en stor og dejlig etplansvilla fra 1977, der løbende er blevet vedligeholdt og renoveret, hvorfor der er blevet bygget til med både udestue og ekstra boligareal. I bliver præsenteret for et lyst og venligt hjem, der breder sig over 160 veldisponerede bolig kvadratmeter med en fordelagtig planløsning, der tilgodeser parret eller familiens behov – velkommen!Når I ankommer til adressen, kan I med fordel parkere bilen i carporten, mens eventuelle gæster kan holde på holdepladsen lige uden for hækken. Via den skønne forterrasse nåes hoveddøren, der baner vejen til entréen og det funktionelle bryggers med vaske- og tørrefaciliteter. Fordelingsgangen uddelegerer vejen til det ene badeværelse samt værelsesafdelingen, hvortil I får glæde af fem værelser inkl. soveværelse. Det ene værelse har eget walk-in med plads til den helt store garderobe, mens det andet værelse har egen adgang til det nyere badeværelse fra 2009 med separat brus.Det pæne lyse køkken blev opsat i 2014 med hvide elementer fra Tvis, og her kan I se frem til integreret hårde hvidevarer og fornuftig arbejdsplads til at udfolde sine gastronomiske evner. I åben forbindelse af køkkenet kan I tilgå såvel udestue som selve stuemiljøet med rig plads til at etablere spise- og opholdsafsnit.Udvendigt kan I både se frem til de skønne terrassemiljøer, der vender mod syd og vest – her er der for alvor dømt hygge og afslapning, således I kan rykke jer efter solen. Derudover er der anlagt græsplæne omkring villaen, hvorfor børnene kan tumle rundt i haven, mens der grilles på terrassen. Villaen er udstyret med solcelleanlæg, luft/luft varmepumpe i stuen og der er et helt nyt fjernvarmeanlæg installeret.Beliggenheden er der heller ikke en finger at sætte på, da I kommer til at bosætte jer i fredelige omgivelser med få hundrede meter til skole og børnehave via trygge stisystemer nær hjemmet. Derudover er der kun ca. 300 meter til nærmeste Resen butikstorv med dagligvarebutik samt cirka 12 minutters gang til vandet og Skive Havn.Lad næste boligkapitel starte her!…