Beskrivelse
Velindrettet 3V’er med vestvendt altan
Det kan være alt fra singlen til parret eller den lille familie, der finder hjem i rammerne af denne pæne, velholdte 3Ver i Brøndbyvester. Her overtager I nøglerne til 79 veludnyttede kvadratmeter med både en god planløsning, en vestvendt altan og en skøn beliggenhed. Velkommen til.I flytter ind i en hyggelig bebyggelse bestående af klassiske 70er-ejendomme, og I kan glæde jer over, at jeres ejendom ligger helt ugeneret som den sidste for enden af en lukket vej. Her ligger den midt mellem åbne fællesarealer, så I kommer til at bo med frit udsyn til grønne omgivelser på begge sider af lejligheden, som ligger fint placeret på 1. sal.I træder indenfor til en nydelig boligoplevelse, for lejligheden er løbende opdateret; her er eksempelvis bad og køkken af nyere dato. I møder således to stilrene rum med moderne design. Badeværelset præsenterer sig med mørke fliser, hvide vægge, separat brus og vaskesøjle, mens køkkenet står med grebsfrie skabsfronter i en lys nuance.Endnu et plus er planløsningen. Den fordeler kvadratmeterne på bl.a. badeværelset, det rummelige køkken, to fine værelser, en entré og et gangareal med praktisk indbygget skabsplads. Prikken over iet er den store stue, hvor I uden problemer finder plads til både spisebord og sofaarrangement. Herfra kan I desuden tilgå de skønne bonuskvadratmeter i form af den lukkede altan, der kan fungere som en udestue i de køligere måneder, mens den i sommerhalvåret kan forvandles til en solrig oase. Der er nemlig mulighed for at skyde glasset til side og lukke solen ind. Alt det tilsættes en god adresse, der giver jer nem adgang til alt, hvad hverdagen kan kræve. I en radius af 1,5 kilometer finder I både pasningstilbud, skoler, indkøb, et shoppingcenter og S-toget, som baner pendlerens vej til jobbet i det indre København.Velkommen hjem….