Beskrivelse
Moderniseret villa i midtbyen
– Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale.
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/8 – klik på billede –
Centralt beliggende 1-plans villa, kun ca. 500 m fra gågadenettet og dermed tæt ved alle faciliteter. Kort afstand til skole samt vuggestue/daginstitution.
Grunden er på 569 m², med dejlig anlagt have med fliseareal til terrasse, som har delvis overdækning samt stor flisebelagt indkørsel til garage og adgang til boligen. Der er høje hække i skel og terrassen er ugenert.
Villaen er opført i 1973, i gule sten med sort eternittag. Vinduer og døre er i træ med termoruder. Opvarmningen sker ved fjernvarme med lavt forbrug.
Det bebyggede areal udgør 111 m², hvilket ligeledes udgør boligarealet. Herforuden er der god anvendelig kælder på 36 m² samt god, bred garage på 32 m². Boligen fremtræder med nyrenoverede gulve, lofter, køkken, badeværelse m.m.
Indretning: Entre med delvis åben forbindelse til lækkert køkkenalrum og stue. Fordelingsgang med adgang til boligens øvrige rum i stueplan; som byder på 2 gode værelser med faste skabe, soveværelse, rummeligt og lækkert badeværelse med stor bruseniche – her er gulvvarme.
Køkkenet er i hvidt inventar og med lækker kogeø og naturligvis alt i hvidevarer. Fra køkkenet er der adgang til lille mellemgang med trappeløb til underetagen.
Underetagen indeholder gang med udgang mod nord samt adgang til bryggers, viktualier rum samt disponibelt rum på 8 m².
Alt i alt en dejlig og overkommelig bolig i midtbyen, som fremtræder vedligeholdt, moderniseret og særdeles indbydende….