Beskrivelse
Skønt skagenshus med fantastisk beliggenhed i Østerby
Midt i Østerby ligger denne smukke ejendom med en helt speciel placering. På samme vej har man Skagen Museum og for enden af vejen ligger det historiske Brøndums Hotel. Herfra kan man tage en gåtur gennem Østerby omgivet af de klassiske Skagenshuse med gule facader og røde tegltag og med kort afstand til både gågaden og den børnevenlige badestrand Sønderstrand. Dette skønne Skagenshus er opført tilbage i 1900 og efterfølgende moderniseret i 2018 med et resultat, der indbyder til ro og giver sommerstemning året rundt. Med et boligareal på 122 veludnyttede m² samt et anneks med badeværelse er der flere gode værelser med plads til familien og vennerne. De dertilhørende udearealer er flisebelagte, og fremstår dermed overskuelige og nemme at vedligeholde. Ligeledes indbyder den lukkede gårdhave til samvær og grillhygge sene sommeraftener.Denne bolig indeholder: Entré med trappe til første sal – Badeværelse med bruseniche og badekar – Køkken alrum med spiseplads – Stue med brændeovn – Depotrum – Soveværelse med skabsvæg. 1. sal indeholder: Opholdsstue – Badeværelse med bruseniche – Værelse – Værelse med kig til Brøndums Hotel. Dertilhørende anneks med tekøkken og badeværelse, udhus med plads til opbevaring samt bryggers med vaskemaskine og tørretumbler….