Beskrivelse
VELHOLDT OG GENNEMFØRT RÆKKEHUS I SUVERÆNE OMGIVELSER
Se nu her. Dette er et rækkehus, når det er allerbedst. Hele 139 velholdte og betagende kvadratmeter venter blot på at blive nydt til fulde, og måske det er jer, der får den glæde. Allerede i entréen fornemmer man hjemmets stil og stemning, og herfra har I adgang til det nydelige gæstetoilet med udluftningsvindue. Planløsningen er helt i top, og de gennemgående 70’er-detaljer er en fryd for øjet. I det mulighedsrige gangareal er det svært ikke at lægge mærke til den smukke skydedør i træ ind til stuen. Her er der masser af gennemstrømmende lys gennem de store vinduespartier og udgang til udearealerne, mens den æstetiske pejs sørger for hyggelige, lune stunder i vinterhalvåret. Rækkehusets køkken er rummeligt, det indeholder alt i hårde hvidevarer og I har et grønt kig gennem vinduerne. I forlængelse heraf finder I den oplagte spisestue med egen udgang til terrassen, og så får I fornøjelsen af tre gode værelser i stort set samme størrelse. Et mindre gangareal med skabsplads leder ind til det flotte badeværelse med fliser på gulv og vægge, separat bruseniche og udluftningsvindue. Sidst, men ikke mindst, får I et praktisk, moderniseret bryggers med udgang til den overdækkede terrasse. Rækkehusets facade er prydet med gule mursten, sorte vinduesrammer og døre samt træværk på gavlen, og det har stået her siden 1971. Som nævnt har I glæden ved flere direkte udgange til terrasse og have, hvilket forbinder kvadratmeterne inde og ude. Den store, delvist overdækkede terrasse har masser af indretningsmuligheder, og så får I en nem have og et skur. Ydermere fremlægges der fibernet i slutningen af december 2022. Hjemmet er beliggende i Kokkedal tæt på grænsen til Hørsholm, der er en del af den nordsjællandske kyststrækning, hvilket betyder, at I har Strandvejen og kysten blot fem minutter fra adressen. Sommeraftenerne kan I nyde med et velsmagende måltid og en velfortjent is i Rungsted Havn kun ti minutter væk, hvilket er den perfekte afslutning på en stranddag i Nivå ni minutter fra postkassen. Togene tager jer rundt fra Kokkedal St. kun tre minutter hjemmefra, og nærmeste folkeskole ligger kun fire minutter væk, mens nærmeste daginstitution er intet mindre end 180 meter fra rækkehuset. Desuden skal I ikke frygte at glemme at smide noget i indkøbskurven, da både Føtex og Netto er til at finde inden for cirka fem minutter. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.; …