Beskrivelse
Smagfuldt gennemrenoveret enderækkehus, centralt i Kokkedal
I 70erne blev der opført boliger, der omfavnede den moderne levevis. Her var familien samlet i fællesrummene, om madlavning, lektielæsning og fælles aktiviteter. Her blev lyset i højere grad lukket indenfor og her blev den glidende overgang mellem inde- og uderum tænkt ind. Alt sammen egenskaber, der stadig i dag er nogle af de vigtigste for familien af deres ønsker til en bolig. Af samme årsager er boliger fra perioden også populære at sætte i stand og opdatere til et tidssvarende look. Og det er virkelig gjort til UG her på Brønsholmdalsvej 51, hvor det velindrettede enderækkehus er renoveret fra A-Z. Pladsen fordeler sig over to plan med tilsammen tre værelser, hvoraf det ene er indrettet med walk-in closet. Huset rummer desuden badeværelse, bryggers, gæstetoilet, rummelig entré og et stort, lyst og lækkert alrum.Gennem hele boligen er der valgt lækre materialer og løsninger, der skaber en moderne og yderst indbydende bolig med et eksklusivt præg. Her er sorte armaturer og detaljer på badeværelset, der desuden er indrettet med store kvalitetsfliser, glasbrusevæg og hængetoilet. Det samme look går igen på gæstetoilet, men der i køkkenet er valgt et stilrent udtryk med hvide skabselementer og integrerede kvalitetshvidevarer. Fra stuen har i udgang til den solrige baghave, der ligger stik vest og hvor I altså kan nyde solen fra formiddag og helt til den går ned. Kvarteret er anlagt med stisystemer, legeplads og gode parkeringsforhold og huser børnefamilier med børn i alle aldre. Boligen er beliggende i et yderst børnevenligt område med kort afstand til både skole, gymnasium og børneinstitutioner. Der er desuden en bred vifte af indkøbsmuligheder i gåafstand fra huset og få minutters kørsel bringer jer til både motorvejen, vandet, Hørsholm Midtpunkt og Kongevejscentret….