Beskrivelse
Indflytningsklart og veldisponeret rækkehus, centralt i Kokkedal. Ejendommen opvarmes med fjernvarme.
I 70erne blev der opført boliger, der omfavnede den moderne levevis. Her var familien samlet i fællesrummene, om madlavning, lektielæsning og fælles aktiviteter. Her blev lyset i højere grad lukket indenfor og her blev den glidende overgang mellem inde- og uderum tænkt ind. Alt sammen egenskaber, der stadig i dag er nogle af de vigtigste for familien af deres ønsker til en bolig. Af samme årsager er boliger fra perioden også populære i dag og kan nemt indrettes og istandsættes, så de imødekommer alle nutidens behov og ønsker. Og sådan er det også tilfældet her på Brønsholmsdalsvej 59, hvor der nu udbydes et lyst og indflytningsklart rækkehus.
Pladsen fordeler sig over to plan med tilsammen tre værelser, hvoraf det ene har adgang til walk-in closet. Huset rummer desuden badeværelse, bryggers, gæstetoilet, rummelig entré og et store, lyse fællesrum i form af stue og lækkert alrum, der ligger i åben forbindelse til hinanden.
Køkkenet er smagfuldt istandsat i et moderne udtryk med lyse skabselementer integrerede kvalitetshvidevarer og flotte detaljer, badeværelset er pænt og velholdt og alle rum i huset nyder godt af gavmilde lysindfald.
Til huset hører skønne uderum. Her er en hyggelig og ugenert gårdhave, der vender stik syd og altså er optimalt beliggende i forhold til solen. Kvarteret er anlagt med stisystemer, legeplads og gode parkeringsforhold og huser børnefamilier med børn i alle aldre.
Boligen er beliggende i et yderst børnevenligt kvarter med grønne områder, legepladser og kort afstand til både skole, gymnasium og børneinstitutioner. Der er desuden en bred vifte af indkøbsmuligheder i gåafstand fra huset og få minutters kørsel bringer jer til både motorvejen, vandet, Hørsholm Midtpunkt og Kongevejscentret….