Beskrivelse
Familievenligt enderækkehus med stor vestvendt træterrasse
Hvis I går med drømme om det velholdte hus, der ikke kræver istandsættelse på de helt store poster, men som stadig åbner op for muligheden for at I kan sætte jeres helt eget præg på indretningen, så skal I kigge nærmere på Brønsholmdalsvej 99, som desuden byder på en fantastisk beliggenhed for især børnefamilien. Boligen er nemlig beliggende i et yderst børnevenligt område med kort afstand til både skole, gymnasium og børneinstitutioner. Der er desuden en bred vifte af indkøbsmuligheder i gåafstand fra huset og få minutters kørsel bringer jer til både motorvejen, Øresund, Hørsholm Midtpunkt og Kongevejs Centret.
Huset er opført i kvalitetsmaterialer, der blandt andet tæller smukke mahogni vindues- og dørrammer og pladsen her er optimalt indrettet i en bolig, der nemt rummer familien med op til tre børn.
Pladsen i boligen er fordelt over to etager. I stueplan med bryggers, gæstetoilet, en god entré, spisekøkken og en dejlig rummelig stue. På førstesalen finder I 3 gedigne værelser, hvoraf det ene har egen udgang til en skøn vestvendt altan, og husets badeværelse, som fremstår moderne og velholdt og er indrettet med kar.
Tiden tilbragt ude kan nydes mod både øst og vest. I den østvendte forhave med en hyggeligt anlagt gårdhave, og i baghaven på den dejlige træterrasse.
Vi glæder os til at invitere jer indenfor og tale med jer om de mange muligheder og hvordan dette skønne rækkehus på den attraktive beliggenhed kan imødekomme lige præcis jeres behov….