Beskrivelse
Indflytningsklar lejlighed med sydvestvendt altan centralt i Viborg
Du kan nu overtage nøglerne til en pæn og indflytningsklar lejlighed, der ligger yderst centralt med bare få minutters gang til den levende bymidte. På den måde har du et rigt udvalg af caféer, butikker og kulturoplevelser ved hånden, ligesom der er kort vej til Viborg Station. Dermed er du garanteret en nem og bekvem hverdag med alt inden for rækkevidde, og som prikken over i’et får du glæde af en altan, hvor solen kan nydes mange timer ad gangen.Boligen består af 70 kvadratmeter, som er godt udnyttet og således giver fornemmelsen af et dejligt, rummeligt hjem. Her pryder nydelige, lyse trægulve, som lige er blevet slebet og lakeret, og boligen har ligeledes fået skiftet vinduerne, der er store og lukker en masse lys ind i lejligheden. En entré med indbygget skabsplads inviterer dig indenfor. Planløsningen består yderligere af et køkken, et badeværelse, en god stue samt to værelser, hvoraf særligt det ene præsenterer sig i en attraktiv størrelse. Det er på 2. sal og dermed øverst i ejendommen, at du bosætter dig. Det betyder, at du helt slipper for overboer, får godt med lys og luft omkring dig – og så er det naturligvis også her, at udsigten er bedst. Med andre ord bliver det utrolig skønt at læne sig tilbage på altanen, der tilgås fra stuen, og som vender helt rigtigt mod det sydlige verdenshjørne, så du kan slappe af i solen en stor del af dagen og til ud på aftenen.Udenfor, i gadeplan, fordeler grønne arealer sig mellem ejendommene, og på praktisk vis har du adgang til såvel et stort kælderrum som vaske-/tørrefaciliteter. Beliggenheden sætter det perfekte punktum. Hvad enten du skal ordne indkøbene, møde venner til kaffeaftaler, trænger til en dag i kulturens og shoppingens tegn – og meget, meget mere – så skal du blot gå ind til centrum, der bugner af tilbud i helt kort gåafstand fra hoveddøren. \


