Beskrivelse
Charmerende og rummelig villa i Tønder
Velkommen til Brorsonsvej 41, en charmerende og rummelig ejendom beliggende midt i Tønder. Huset der er bygget i 1958 og blev ombygget i 1969, har kun haft én ejer og er nu klar til at byde en ny familie velkommen. Derudover skal det nævnes, at taget kun er 4 år gammelt, så du kan nyde godt af minimal vedligeholdelse i mange år fremover.
Ejendommen er fordelt på to etager med god plads til hele familien. I stueetagen findes en lys og indbydende stue med direkte udgang til den sydvendte have. Et velfungerende og charmerende køkken og to badeværelser, der gør de travle morgener lidt nemmere. Stueetagen er opdelt således, at man kan have forældreafdeling/teenager afdeling med et værelse og badeværelse i den ene ende og en ideel børneafdeling med tre værelser samt badeværelse i den anden ende.
På førstesalen findes yderligere 2 værelser og loft. Den gode rumfordeling gør huset oplagt for den store familie eller dem, der ønsker ekstra plads til hobbyer, hjemmekontor og gæster.
Lyder boligen interessant? Vi er klar til en fremvisning….