Beskrivelse
Super spændende istandsat og tilbygget villa, under 200 meter fra mosen
Brovænget 4 er en af de slags villa, der både overrasker og imponerer i takt med at man bevæger sig længere ind på grunden. Den oprindelige villa er en yndig murstens villa, der over de seneste år er blevet tilbygget med flere længer til en, i dag spændende, dynamisk bolig, hvor inde- og udeliv har flydende overgange og hvor den gamle charme er bevaret med elementer i den ellers moderne og strømlinede indretning. Her får I god plads, mange måder hvorpå I kan indrette jer som familie samt oplagte muligheder for etablering af flere værelser. Med tilbygningernes placering i forhold til det oprindelige hus er der opstået en fantastisk stemningsfuld gårdhave i hesteskoen mellem længerne. I husets køkken er der sat kæmpe foldedør op, således, at der i sommerhalvåret bliver skabt et stort rum, hvor gårdhave blender ind med køkken. Fra den smukke, lyse gang samt det ene af værelserne i tilbygningen åbner store glasskydedøre også op til gårdhaven. Når der i de kolde måneder bliver lukket til gårdhaven har I stadig kig gennem boligen til husets forskellige afdelinger, hvilket skaber en spændende dynamik gennem hele boligen. Villaen er totalrenoveret og her er indrettet med en rød tråd i et stilrent og smagfuldt udtryk. Huset rummer to badeværelser, det ene med spabad, flotte, åbne gangarealer, to skønne stuer, køkken samt tre gedigne værelser med rig mulighed for etablere flere. Til huset hører desuden en kælder med vaskerum og opbevaringsplads.Huset er beliggende som et af de sidste for enden af en lukket villavej. Her er det gode naboskab i højsæde og børnene kan trygt sendes ud af døren på eventyr, blandt andet i Smør- og Fedtmosen, som I har indgang til under 200 meter fra hoveddøren. Her kan I opleve lamaer, får, shelterpladser, bålpladser og smuk natur gennem hele året….