Beskrivelse
Stemningsfuldt landsted på Sydfyn
I et fredeligt naturlandskab ved Vejstrup på Sydfyn ligger denne harmoniske landejendom. De murede rødstensbygninger i kombination med en rigt varieret have og udsigten over marker og ådal gør dette til et helt særligt, idyllisk sted. Beboelsen er velholdt, og der er mange muligheder i de store udbygninger. Haven er en frodig oase med skov, vinmark og opvokset beplantning i alle afskygninger. Man kan færdes fuldkommen ugeneret på matriklen, og ligeledes er Vejstrup en driftig by med flere fornødenheder.Uforstyrret udeliv og plads til udfoldelserDen store grund på knap to hektar består af mangfoldig natur og gammel beplantning. I haven ses et varieret planteliv med velordnede bede, træer og buske, der indrammer udemiljøer og bygninger. Der er også et areal med vinranker, en granskov med en lysning samt en stor køkkenhave med højbede og et drivhus. Den ene terrasse er udført med kondensfri overdækning af matteret polycarbonat.Ydermere kan man gøre drømme om husdyrhold eller pladskrævende hobbyer til virkelighed i de anseelige udbygninger. Der er flere store lader, en stald med bokse og en gildesal foruden gode, disponible rum i tilknytning til hovedhuset. Gildesalen blev udstyret med et nyt tag og en varmepumpe i 2019.Mange gode boligkvadratmeterDet er en stor, velholdt rødstensejendom, der er omdrejningspunkt på grunden. På taget er der solcelleanlæg, og en luft-til-vand-varmepumpe fra 2023 opvarmer boligen side om side med brændeovne. I stueetagen er boligarealet hovedsageligt afsat til to stuer, et spisekøkken, et badeværelse, to værelser, et bryggers og et vaskerum. Fra sidstnævnte er der direkte adgang til den disponible del af hovedhuset. Stuerne er forbundet af franske døre, og sollyset strømmer ind i hjemmet, mens brændeovne beriger stemningen i aftentimerne. Lyse plankegulve bidrager også til den behagelige atmosfære, og på badeværelset såvel som i vinrummet består gulve og delvis vægge af italienske klinker. I køkkenet er der en spiseplads, og læg mærke til det historiske jernkomfur, som er af mærket Lange. Førstesalen rummer yderligere fire værelser og et badeværelse, og der er også gode, uudnyttede loftrum. Fra de sydvendte værelser på overetagen kommer udsigten over de åbne vidder og ådalen til sin fulde ret.Landligt, naturskønt og bekvemtHvad beliggenheden angår, befinder vi os helt nøjagtigt på det sydlige Østfyn. Ejendommen ligger nemlig lige uden for landsbyen Vejstrup, hvor flere erhvervsdrivende holder til, og byen er også kendetegnet af et livligt forsamlingshus og en smuk kirke. Skårup byder på indkøbsmuligheder, pasningstilbud og skoler. Der er en god friskole i nærheden af matriklen. Endelig tager det mindre end et kvarter at køre til Svendborg centrum. Samtidig er naturen nærværende, hvilket udsigten vidner om. Vejstrup Ådal skærer gennem landskabet lige syd for grunden, og man kan følge åløbet til kysten, hvor sandstrande er til rådighed.Liebhaver…