Beskrivelse
Stort stuehus med lavt energiforbrug i skønne omgivelser nær Tystrup Sø
Højt til himlen og skøn natur, herunder marker grænsende op til grunden med egen sø, er blot nogle af de indbydende omgivelser I kan se frem til med bopæl på Brunemosevej 10 i Fuglebjerg. Til trods for den landlige beliggenhed er I ikke længere væk fra byens mange tilbud, end at I på 10 minutter når stationen, hvorefter I kan stå på Rådhuspladsen efter ca. 45 min. Denne ejendom er for jer, der drømmer om en skøn, naturrig beliggenhed nær Tystrup Sø og samtidig have blandt andet Slagelse og Frederiksberg ved Sorø inden for kort rækkevidde, hvor alle hverdagens faciliteter findes, hvad enten det drejer sig om skole, pasningstilbud eller diverse indkøbsmuligheder.Ejendommen kan dateres tilbage til 1903, og er siden opdateret i 1988, hvor I inde kan se frem til et boligareal på intet mindre end 176 kvm. Der er gennem årene foretaget diverse forbedringer, blandt andet pileanlæg uden udledning samt et solcelleanlæg fra 2012 der er medvirkende til en lavere energiudgift. Samlingspunktet er det rummelige alrum i forbindelse med køkkenet, hvor der er god plads til at indrette med spisebordsarrangement såvel som opdeling af alrummet i forskellige opholdszoner, hvor den stemningsspredende brændeovn også er placeret. Skydedøren mod syd, lader lysindfald fylde rummet og giver udsigt til åbent landskab. Fra den møblérbare entré får I adgang til to gode værelser, et badeværelse med sauna og et dejligt opholdsrum med adgang til stor stue med mange anvendelsesmuligheder. Måske ønsker I et værelse mere, hvilket der er god plads til udover adgang til det praktiske bryggers samt fyrrummet. I modsatte ende af boligen ligger endnu et badeværelse. Endelig rummer stuehuset en førstesal med et stort, lyst værelse samt et godt disponibelt rum.Ude venter et overdækket terrassemiljø samt en have, der er anlagt så den er nem at passe. Så drømmer I om køkkenhave, farverige plantebede eller måske en have med fokus på biodiversiteten i stil med vild med vilje, har I rig mulighed for det hele her….