Beskrivelse
På Brydes Alle 16B finder du denne fine lejlighed, der mest af alt minder om et rækkehus. Du får nemlig en stuelejlighed med egen have, der også er oplagt som forældrekøb. Planløsningen fordeler sig over et værelse, et badeværelse og et køkken i åben forbindelse med stuen, og prikken over iet er den rolige og centrale beliggenhed i Slagelse. Du bosætter dig på en blind vej, hvor der er småt med trafik. Bussen kører knap 200 meter fra hoveddøren, og indkøbsmuligheder kan du ligeledes nå til fods. Cykler du langs Korsørvej og fortsætter ud ad Mariendals Alle, kan du komme til centrum på under fem minutter, og her finder du alt det, der forsøder fritiden. Slagelse byder også på en hel del uddannelsessteder og grønne områder.Udefra præsenterer ejendommen sig nydeligt med røde mursten og grønne detaljer omkring vinduer og døre. Du træder indenfor via entréen, hvor du ligefrem træder ind i badeværelset, som har hvide fliser og en bruseniche. Går du derimod til venstre møder du køkkenet med hvide fronter, hvor både overskabe og underskabe sørger for gode opbevaringsløsninger. Videre til stuen oplever du et indbydende og indretningsvenligt rum, hvor solen fra sydvest skaber en behageligt atmosfære. Afslutningsvis har du soveværelset med integrerede skabe. I den lukkede, vestvendte have er der anlagt en træterrasse, hvor der nemt kan stå havemøbler og en grill, og en overkommelig græsplænen, som er let at vedligeholde. Lyder det som noget for dig? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….