Beskrivelse
Indflytningsklar bolig med rolig beliggenhed tæt på centrum
Denne hyggelige lejlighed minder mest af alt om et rækkehus,da den ligger i stueplan med en tilhørende lille nem have og gode parkeringsmuligheder på det fælles parkeringsareal.Ejendommen præsenterer sig pænt med den røde murstensfacade og grønt træværk. Fra entréen ligger badeværelset med bruseniche lige fremme, og til højre ligger køkkenet med hvide fronter og mørk bordplade. I stuen er der dejligt lysindfald fra vinduet og havedøren med stort vinduesparti. Derudover forefindes soveværelse med indbyggede skabe.Ejendommen ligger på en blind og rolig vej, hvor der er småt med trafik. Bussen kører knap 200 meter fra hoveddøren, og indkøbsmuligheder kan I ligeledes nå til fods. Centrum kan nåes på cykel på under fem minutter.Den syd/vestvendte have er flisebelagt, hvilket gør den særdeles let at passe. Her der er god plads til både grillen, havemøblerne og blomsterkrukkerne, og som en ekstra praktisk detalje findes et skur til opbevaring….