Beskrivelse
LYS OG ATTRAKTIV LEJLIGHED MED DEJLIG ALTAN, GÅRD OG PLACERING
BOLIGNu kan vi byde velkommen til denne dejlige lejlighed, der fremstår lys og rummelig med en solrig altan, som byder på et magisk kig til områdets gyldne trætoppe og charmerende atmosfære. Velkommen hjem. Lejligheden emmer af behagelig stemning og byder på en gennemgående god stand med detaljer såsom stuk og rosetlofter samt velpassede plankegulve. Takket være hjemmets fornuftige planløsning er boligen delevenlig og henvender sig derfor både til studiekammeraterne, til parret i alle aldre eller til førstegangskøberen. Lejlighedens kvadratmeter fordeler sig over en fin entré, et lyst og velekviperet køkken med alle fornødenheder og et godt badeværelse, samt et super praktisk indbygget skab ved siden af. Dertil kommer to rummelige værelser med gode indretningsmuligheder og et smukt lysindfald, det ene værelse endda med en elegant, fransk altan. Herudover møder I en hyggelig stue med plads til både spiseområde og sofagruppe samt en lysfyldt udgang mod den store, attraktive altan.EJENDOMSelve ejendommen er fra 1932 og I får en veldrevet forening, der byder på et dejligt gårdmiljø med grønne plæner og bord/bænkesæt at nyde tilværelsen ved. Her er hyggelige kroge, legeaktiviteter til børnene og endda cykelparkering; I kommer ikke til at mangle noget og set fra gaden af fremstår ejendommen ligeledes flot og velholdt. OMRÅDEDer er mange gode grunde til at rykke mod Østerbro, og én af grundene er Klimakvarteret; her får I nemlig et grønt og innovativt kvarter med mange dejlige og græsgrønne oaser at nyde; lige midt i byen sus og dus. Med adresse i dette nabolag får I et væld af byens fristelser, såsom kreative specialforretninger, indbydende caféer og gode indkøbsmuligheder, der sikrer jer en nem og overskuelig hverdag. I befinder jer desuden i en rolig ende af Østerbro, som giver jer gåafstand, helt præcist 500 meter, til Fælledparkens flotte arealer. I samme omfang har I metroen, der let fører jer videre rundt på tur i Københavns charmerende bydele. Alt i alt en beliggenhed, der er ligeså bynær som den er bladgrøn….