Beskrivelse
To altaner og masser af lys – midt i det stemningsfulde Skibhuskvarter
To altaner og masser af lys – midt i det stemningsfulde SkibhuskvarterIndretningVelkommen til Buchwaldsgade 61D, 2. tv – en lejlighed, hvor lys, luft og funktionalitet går hånd i hånd. Fra entréen har du adgang til boligens samtlige rum via en praktisk fordelingsgang. Køkkenet ligger først for og fremstår både opdateret og indbydende med tidløse materialer og god skabsplads – herfra har du udgang til en hyggelig altan med kig til gården. Soveværelset ligger side om side og imponerer med sin rummelighed, det flotte lysindfald og god skabsplads. Overfor soveværelset ligger stuen, som rummer både spise- og opholdsafdeling samt udgang til lejlighedens anden altan – en skøn bonus i hverdagen. Badeværelset ligger centralt placeret og er udstyret med separat bruseniche og vindue.OmrådeMed adresse på Buchwaldsgade bor du midt i det attraktive Skibhuskvarter – et område med sjæl, byliv og lokalstemning. Her er både Netto lige overfor, caféer, takeaway-steder, specialbutikker og fitnessmuligheder inden for få skridt. Du er samtidig tæt på både Odense Havn, bymidten og uddannelsesinstitutioner som SDU og UCL – alt nås nemt til fods eller på cykel. Har du brug for grønne åndehuller, finder du Stige Ø, Sandhusskoven og Munke Mose indenfor kort rækkevidde.EjendommenEjendommen er løbende vedligeholdt med blandt andet nyt tag og anlagt omfangsdræn. Ejerforeningen er veldrevet og har bl.a. fælles vaskekælder, tørrerum, aflåst cykelparkering og mulighed for parkering i gården (først-til-mølle). Til lejligheden medfølger et kælderrum på ca. 2-3 m², og ejerforeningen har oprettet en vedligeholdelsesfond, der sikrer en sund drift og løbende forbedringer.📞 Kunne dette være dit nye hjem i Skibhuskvarteret?Så ring til danbolig Odense – Lejlighedsbutikken på 78 78 90 59 – vi glæder os til at vise dig lejligheden!


