Beskrivelse
Indflytningsklar lejlighed
Velkommen til denne rummelige og lyse 3-værelses lejlighed på 75 kvm – et hjem, der er både praktisk og indbydende.
Lejlighedens hjerte er den store stue, hvor lyset strømmer ind og giver rummet en behagelig atmosfære. Fra stuen er der direkte adgang til en sydvendt altan, hvor der er plads til cafémøbler – perfekt til en kop kaffe i eftermiddagssolen.
En suite med stuen finder stort skønt sove værelse, adskilt af smukke sprossede døre. Det giver fleksibilitet til indretningen, hvad enten det skal bruges som ekstra stue, kontor eller soveværelse. Lejligheden har endnu et stort soveværelse med plads til både seng og opbevaring.
Badeværelset er lyst og moderne med hvide klinker og god plads til brusebadet. Køkkenet er velholdt og funktionelt med masser af lys, og her er både opvaskemaskine og vaskemaskine – praktisk til en nem hverdag. Fordelingsentréen binder det hele sammen, og gennem lejligheden finder du flotte plankegulve, der tilføjer en varm og elegant stemning.
Det skal nævnes, at lejligheden ligger tæt på støjværnet ved Motorring 3. Til gengæld er der kort afstand til butikker og daglige fornødenheder, så beliggenheden gør hverdagen praktisk og bekvem.
En lys og indflytningsklar bolig, der er klar til at byde nye ejere velkommen. Kom og oplev den – måske er det her, du skal skabe dit næste kapitel….