Beskrivelse
Indflytningsklar villa med 5 værelser og udsigt til Trørød Hegn
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/1 – klik på billede –
Villaens oprindelige del er i sommeren 2015 istandsat med nye plankeparketgulve med gulvvarme, to nye badeværelser, mm. I 2016/2017 blev der lavet superlækkert køkken/alrum i knasteg fra Hanstholm køkkener samt nye gipslofter, hvor de fleste er med loft til kip. Derudover er der installeret ny varmepumpe i 2022. Huset fremstår meget lækkert og indflytningsklart!
Enestående beliggenhed på toppen af Bueagers lille bakke således, at der er udsigt til Trørød Skov og over lokalområdet. Ejendommen ligger tæt ved Trørød Torv med gode indkøbsmuligheder og placeret i børnevenligt kvarter med fredelige villaveje og mange legekammerater. Cykelafstand til Trørødskolen og Vedbæk Skole og kort afstand til Øresund samt Vedbæk Station og det hyggelige bymiljø omkring denne.
Villaen byder på entre med adgang til både køkkenet, stuen og stort værelse. Skøn lys opholdsstue med brændeovn og store glasdøre til terrassen og haven. Meget stort og lækkert køkken/alrum med kæmpe vinduesparti og flot udsigt til skoven. Yderligere 2 værelser i dette plan samt et par trin ned til ekstra plan med to store værelser med gulvvarme som de andre). Disse værelser har direkte udgang til haven. De to badeværelser er begge totalt nye i tidløse materialer. Desuden er der et stort og velindrettet bryggers. Villaen har endvidere mange indbyggede skabe.
Haven er let kuperet og har tre terrasser, så solen altid kan findes. Ydermere carport med udhus og fin ældre beplantning.
Super kvarter, fred og ro samt særdeles indbydende udsigtsvilla!…