Bueager 27, 2950 Vedbæk

 

Beskrivelse

Indflytningsklart hus med kælder

Åbent hus med tilmeldingskrav 12/2 – klik på billede –

Midt imellem store kuperede skove og kun ca. 2,5 km. til Vedbæk Havn med badestrand, cafeer og butiksmiljø finder du denne dejlige familievilla.

Du bydes velkommen i en præsentabel entré med garderobeskab og en fordelingsgang der giver adgang til husets øvrige rum. Køkkenet er flot, velholdt og holdt i hvidt og med god skabs- og arbejdsplads. Køkkenet er i åben forbindelse med den store højloftede stue med brændeovn og panoramevinduer mod haven og poolområdet. Fra køkkenet er der trappe til husets underetage der er et kapitel for sig. Fra fordelingsgangen er der adgang til tre gode soveværelser, der alle har indbyggede skabe, et superlækkert nyt badeværelse med både bruseniche og designerbadekar samt et nyt gæstetoilet holdt i samme stil.
Underetagen har et utal af anvendelsesmuligheder og fordobler husets kvadratmeter. Den rummer en møblerbar repos med trappe til haven, the-køkken, badeværelse, fyrrum med skabsvæg til opbevaring, vaskerum, stort disponibelt rum til hobbybrug eller værksted samt et stort multirum på over 30 m² med flot gulv og stort vinduesparti mod haven.

Villaen er ideelt placeret på grunden med sol i haven hele dagen og aftensolen direkte serveret på terrassen. En præsentabel forhave gør, at du føler dig hjemme allerede inden du træder ind i huset, og der er god plads til både bil og cykler.
I den store ugenerede baghave kan solen nydes hele dagen. Haven er inddelt med flere terrasser – med og uden overdækning, en dejlig stor græsplæne, der indbyder til boldspil og leg samt et lækkert stort poolområde, hvor solen kan nydes i fulde drag. Når solen bliver for krads eller duggen falder, er der rig mulighed for at trække i læ under den overdækkede terrasse. Endvidere drivhus til tomaterne og bålplads til børnenes snobrød.

Kvarteret er fredeligt med børnevenlige villaveje og hverdagens nødvendigheder lige om hjørnet. Der er sikker skolevej med stisystem til Trørødskolen og kort afstand til Trørød Torv med Netto, SuperBrugsen, bager, take-away mv. Efter en 5 minutters cykeltur gennem Trørød Skov kommer man til Vedbæk Havn, Øresund og sandstrand. Der er gode transportmuligheder lige om hjørnet, med bus til både Lyngby og Holte samt til Vedbæk station, hvor Kystbanen tager dig til København på 20 minutter.
Alt i alt en fantastisk spændende ejendom. Vil du vide mere om boligen eller booke en fremvisning, så kontakt os på 30 70 04 11….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bueager 27 , 2950 Vedbæk6.995.000 kr.38.732 kr/㎡Ejer Udgifter: 7.470 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 129 ㎡Grund: 1103 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1963