Beskrivelse
Skøn veldisponeret 2-værelses lejlighed i centrum af Bagsværd.
Stor altan med sol størstedelen af dagen, med plads til både solbadning og grillaftener.
Eftertragtet ejerforening med gode faciliteter og lave ejerudgifter.
En kort gåtur til Bagsværd Sø, og kort cykeltur til Lyngby centrum.
Velkommen til Buegården 1, 3. TH. Denne charmerende lejlighed på 43 kvm er oplagt til det unge par eller den studerende, og er lige til at flytte ind i.
Lejligheden præsenterer sig med et rummeligt køkken alrum, med et fantastisk lysindfald. Den åbne planløsning integrerer køkken og stue på en elegant måde, hvilket skaber en hyggelig atmosfære. Køkkenet er blevet moderniseret indenfor de seneste par år.
Fra stuen er der udgang til den store altan, hvor der både er plads til spisebord og loungemøbel. Her kan både sol og udsigt nydes samt solnedgang over hareskovens trætoppe.
Moderne badeværelse med plads til vaskesøjle.
Til sidst finder du et soveværelse, ligeledes med dejlig udsigt til tennisbaner og atletikstadion, hvor du vågner op til flot solopgang.
Desuden er der gode opbevaringsmuligheder med et stort garderobeskab i soveværelset samt et indbygget skab i stuen.
Ejerforeningen er veldrevet, og det mærkes i form af velholdte fællesområder og en sund økonomi. Med mulighed for egen parkeringsplads lige ved lejligheden bliver hverdagen både praktisk og bekvem.
Du finder også både vaskekælder, cykelkælder og kælderrum. Derudover har foreningen også et fælles selskabslokale som kan lejes, motionsrum og billardrum.
Beliggenheden er yderst central, hvilket giver nem adgang til byens faciliteter i form af indkøbsmuligheder, caféer, biograf og S-tog. Det er nemt at komme mod København både med offentlig transport samt med bil. Bagsværd er samtidig kendt for sin grønne karakter og fra lejligheden er der kun en kort gåtur til Bagsværd Sø og Hareskoven….