Beskrivelse
God villa for enden af en lukket vej i Lobbæk
I Lobbæk bosætter I jer dejligt mellem Aakirkeby og Rønne, og det er tilmed på en lukket vej, at I finder denne gode og indflytningsklare villa. I kan se frem til en skøn indretning med et åbent opholdsmiljø, et badeværelse og tre værelser, og udendørs venter der jer en solrig have.Villaen er løbende vedligeholdt, hvor de seneste forbedringer er foretaget mellem 2021-2023. Her har man skiftet stikkontakter, indkørslen er udvidet, der er fornyet tæpper på førstesalen, og så er lofter, paneler og vægge malet inden døre.I kan således rykke lige ind i det lyse hjem, der starter med at lokke jer til det åbne opholdsmiljø, hvor køkkenet og stuen mødes. Der er et skønt lysindfald fra flere vinkler, og terrassedøren gør det muligt at forlænge rummet yderligere i de varme måneder. Køkkenet har plads til en lille spisekrog, og ellers er stuen fint rummelig til både middagsbordet og sofaerne. Stueplanet afsluttes af et praktisk bryggers med egen indgang og et badeværelse med bruseniche. Det er på første sal, at I finder den dejlige soveafdeling med tre gode værelser og et disponibelt rum til eksempelvis et walk-in-closet.Glæd jer til at træde ud i den herlige, solrige have, hvor I får øje på drivhuset, havedammen og det mindre hønsehus, som giver både stemning og muligheder. I det hele taget er atmosfæren fremragende i haven med velvalgt beplantning og en dejlig, overdækket terrasse, som kan forlænge sommeren.I har godt fem kilometer til Aakirkeby, hvor I finder indkøbsmuligheder, skole, daginstitution og sportsfaciliteter. Samtidig er der kun ti minutter i bil til Rønne, som byder på endnu flere faciliteter i form af butikker, spisesteder og det aktive havneliv.Ring og hør nærmere. Vi giver med glæde en fremvisning….