Beskrivelse
Indflytningsklar villa: Perfekt til den lille familie eller seniorer
På en fredfyldt og særdeles børnevenlig vej finder I denne velindrettede étplansvilla, der er flot istandsat med moderne materialer. Facadeudtrykket er i top med pudsede, hvide facader, sorte vinduesrammer og et flot, sort tag. Hele vejen rundt er der fokuseret på rene linjer, og man efterlades med et fantastisk godt helhedsindtryk. Der er nemlig tale om et sundt og stilrent hus, hvor I kan flytte direkte ind uden den mindste bekymring om istandsættelse.Boligarealet, beliggenheden og den nemme have gør Buen 18 til et oplagt boligvalg for både unge og ældre købere. Det kan være den lille børnefamilie, der drømmer om at etablere sig i et attraktivt lokalsamfund tæt på centrum af Odense. Men det kan også være seniorerne, der ønsker en overkommelig villa i ét plan og en have, der er dejligt nem at holde. Når I har passeret hoveddøren, træder I ind i en pæn entré, der også rummer bryggersfunktion og god skabsplads. Det næste I møder, er husets skønne køkken/alrum, der ligger i åben forbindelse med stuen. Her får I et flot og funktionelt samlingssted, hvor madlavning, måltider og sofahygge forenes i samme afdeling.Køkkenet er med stilrene, mørke elementer og velekviperet med alt i hvidevarer. Fra stuen er der direkte udgang til den store terrasse i have, hvor solen kan nydes helt frem til solnedgang.Huset rummer også et lækkert badeværelse og to soveværelser med indbyggede klædeskabe. Agedrup/Bullerup kombinerer på bedste vis landlige omgivelser og et hyggeligt nærmiljø med kort vej til by- og kulturlivet i centrum. Syv kilometer er alt, hvad I skal bevæge jer for at stå i hjertet af Odense.Buen ligger tæt ved det lokale butikstorv, og I får kort vej til alt, hvad hverdagen kræver. Der er blandt andet daginstitution, et aktivt foreningsliv, gode indkøbsmuligheder, lokal folkeskole, naturskønne områder og ikke mindst et stemningsfuldt nabolag med folk i alle aldre. Der er med andre ord tale om et trygt og velfungerende nærmiljø, hvor både barndommen og alderdommen får de bedste betingelser.Alt i alt et dejligt hus i en størrelse, som er perfekt til den lille familie, der drømmer om et indflytningsklart hus og en solrig have i et trygt nabolag….