Beskrivelse
Hyggeligt fritidshus med udsigt til åbne marker
– Velholdt fritidshus med god planløsning
– Fin markudsigt
– Sydvestvendt terrasse og østvendt morgenterrasse
Huset ligger i et roligt hjørne af Tørresø Strand – på en hyggelig lukket vej med luft mellem husene. Der er 200 meter til den smukke sandstrand “Nordstranden” med det dejligste badevand og mulighed for kilometerlange gåture langs Kattegat.
Fra stuen er der udsigt til haven og åbne marker mod syd. Mod nord er der et fint kig op ad den hyggelige vej til stranden. Mod vest er der en lille gårdhave og mod øst en dejlig morgenterrasse. Huset og haven er afskærmet af hæk mod naboerne.
Husets 53 m2 er fordelt på køkken og stue i åben forbindelse – samt soveværelse, gæsteværelse samt toilet og bad, som er adskilt. Loftet i Troldtekt er ført op i kip. Der er store vinduespartier i stuen, velholdte sæbebehandlede trægulve og lyse vægge i alle rum. Den mørkeblå facade, de hvide vinduer og sten på taget giver huset et harmonisk udtryk.
Sommerhuset er bygget i 1969 og er løbende blevet renoveret og fremstår velholdt og uden stilbrud. Renoveringen er udført med omtanke og god planløsning, der giver en rar fornemmelse af rum og plads. Husets kvadratmeter er udnyttet optimalt. Rummene spiller sammen, materialerne er gode, og huset er velisoleret og kan bruges på alle årstider. Det opvarmes med varmepumpe og brændeovn, og der er gulvvarme i køkkenet.
I haven er der et godt udhus med opbevaringsrum og to sengepladser.
Alt i alt et charmerende, solidt og funktionelt sommerhus med udsigt til åbne marker og en fredelig og smuk beliggenhed tæt på den fineste badestrand.
Der er 2 km til Bårdersø Brugs, 11 km til Otterup og 25 km til Odense.
Huset sælges uden indbo….