Beskrivelse
Perfekte rammer til den moderne familie.
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/4 – klik på billede –
På Bueparken 124 ligger denne 178 m2 store, energivenlige etplansvilla opført i 2015. Huset kræver minimalt vedligeholdelse og så skal du ikke bruge mange penge på varme, da der er jordvarme og energimærket er et A2015.
Hvis jeres ønsker til jeres kommende bolig f.eks. er forældre / børneafdeling samt stort køkken alrum, så skal I læse videre. Villaen her byder jer velkommen i entreen, hvorfra I drages mod det store køkken/alrum (Designa), hvor I som familie naturligt vil samles. Der kan I udfolde jeres kulinariske evner, alt imens børnene laver lektier og alligevel holde et vågent øje med stuen, hvor den yngste måske ser fjernsyn. De store sydvest vendte vinduespartier lader lyset strømme ind. Forældreafdeling med soveværelse, walk-in og badeværelse. Børneafdelingen består af 2 børneværelser samt badeværelse. Derudover er der fra køkken/alrum adgang til husets 4. soveværelse, som oplagt også kunne være hjemmekontor eller gæsteværelse. Afslutningsvis er der det store bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. En planløsning, som den moderne familie efterspørger.
Haven en enkel anlagt, så har I grønne fingre, er der alle muligheder at anlægge den præcis efter jeres egne ønsker. Robotten kan slå græsset, alt imens I nyder livet på den sydvendte terrasse. Morgenkaffen, frokosten og aftensmaden. Alene eller lige præcis i det selskab I har lyst til. Afslapning i solstolene, når vejrguderne ellers arter sig. Bilerne kan I parkere i den dobbelte carport, hvor der også er opsat ladestander til el-bilen. I forlængelse af carporten er der et stort isoleret skur på 18m², opdelt i to, isoleret og med indlagt el.
Ballerup ligger blot 20 km fra København. Huset her er beliggende i et større villakvarter kaldet ”Buerne”. Ca. 1,5 km fra Ballerup Centrum, hvor der er shopping center, biograf, gågade og S-togsstation. I kort gåafstand fra ejendommen, hvilket børnefamilierne vægter højt, ligger skole, daginstitution og dagligvarebutik. Er det omvendt naturen I ynder at nyde i fritiden, så ligger disse en kort cykeltur derfra. Livet i denne grundejerforening sikrer I får et godt naboskab. Den har endda såvel legeplads, bold- og petanquebane.
Kontakt os for en personlig fremvisning på 44971098, eller tilmeld jer et af vores åbne huse, så I kan komme ud og opleve denne villa. Måske det er den, som skal danne rammerne for jeres familie? Meget taler for det!…