Beskrivelse
Rigtig attraktivt håndværkertilbud!
Midt mellem Kongerslev og Gudumholm sælges nu et rigtigt attraktivt håndværkertilbud, hvor belønningen ved renoveringsprojektet bliver en velbeliggende ejendom omgivet af omtrent 8 tønder land med marker og skøn natur. Selve ejendommen er der ikke så meget at skrive om. Som den står nu, er den ubeboelig, og indeholder i sin nuværende form entré, stue, køkken-alrum, bryggers, badeværelse og to værelser. Den kræver en meget kærlig hånd, alternativt at rive huset ned og bygge et nyt. Men har du hænderne skruet rigtigt på, venter belønningen forude. Ejendommen er beliggende for enden af en idyllisk grusvej med flotte træer og 8 tønder land med marker og den dejligste natur.Til ejendommen hører også en solid tilbygning/hal, der har rigtig mange anvendelsesmuligheder. Ejendommens beliggenhed er central i det skønne Østhimmerland. Fra Bugdalsvej 1 tager det under fem minutter at køre til Kongerslev, der er en hyggelig by med et pænt udvalg af butikker, en god skole fra børnehaveklasse til 9. klasse, institutioner, og et rigt foreningsliv, heriblandt en velfungerende idrætsforening. Samtidig er der kun 20 kilometer til Aalborg, og blot nogle få kilometer til den 55 km² store og meget betagende Lille Vildmose . Desuden er Kattegat og dermed Østkystens meget børnevenlige badestrande kun 12 kilometer væk. Det skulle glæde os, at vise jer Bugdalsvej 1, Kongerslev, der kan blive en sand perle. Men det kræver lidt arbejde.© EDC Carsten Bech…