Beskrivelse
Flot moderniseret sommerhus med et godt udhusareal bl.a. med badeværelse
Beliggende på en 2.501 m² stor grund forende af en blind stikvej finder I dette dejlige sommerhus som er med et veludnyttet boligareal på 56 m² + et usædvanligt godt udhusareal på ca. 20 m² som indeholder et tip top disponibelt rum med direkte adgang til lækkert badeværelse.Siden opførelsen i 1985 er sommerhuset, af den nuværende ejer, blevet opgraderet og de kommende nye ejere af sommerhuset skal derfor ikke i årene fremover bekymre sig om store investeringer til modernisering af huset.Bl.a. er sommerhuset nu med et nyt flot listetækket paptag fra 2014, nedsivningsanlægget er fra 2013 og træterrassearealerne er fra 2014. Herudover er der i 2018 isat et nyt lækkert køkken fra Svane og samtidigt blev gulvet efterisoleret. Badeværelset er ligeledes fra 2018 og også her er inventaret fra Svane.I 2015 blev der opført en ca. 43 m² stor bygning indeholdende et ca. 12 m² redskabsrum/værksted, et ca. 11 m² åbent brændeskur/overdækning samt et disponibelt rum med adgang til badeværelse på ialt ca. 20 m². Bygningen er, som sommerhuset, opført med listetækket tagpap og facade med lodret træbeklædning og hele bygningsmassen fremstår således flot og harmonisk.Sommerhuset indeholder: Entre – Kombineret køkken med spiseplads og opholdsstue. I køkkensektionen er der klinkegulv og via terrassedøren kommer man ud til en delvis overdækket sydvestvendt træterrasse. Opholdsstuen er udstyret med brændeovn og fra det store sydvestvendte gulv-til-loft vinduesparti strømmer lyset ind – Hems – Lækkert badeværelse med klinkegulv med el gulvvarme og bruseniche – Soveværelse med trægulv og skabe – 2 gæsteværelser.Sommerhuset er beliggende med ca. 400 meter til den børnevenlige badestrand, som er kendt for det fine hvide strandsand og klitterne, hvor man altid kan finde en god solkrog. Foruden på ingen tid at kunne hoppe i bølgen blå eller solbade på stranden, har I også mulighed for dejlige gåture langs stranden, fx en gåtur til den hyggelige lystbådehavn i Strandby. Vil I en tur til Skagen og spise en god frokost eller en tur til Frederikshavns nye flotte gågade og de mange specialbutikker, kan I med fordel tage toget fra Rimmen Station som ligger kun ca. 2 km. fra sommerhuset….