Beskrivelse
Drømmer I om en velvedligeholdt villa, der løbende er renoveret og lige til at flytte ind i? Så vil vi gerne byde jer velkommen til Buhlsvej 4 i Viuf. Viuf er et aktivt lokalsamfund i naturskønne omgivelser, hvor I får kort vej til indkøb, Alminde-Viuf fællesskole, idrætshal og Alminde-Viuf Ådal med skønne omgivelser. Motorvejen kan nås på få minutter, hvorefter Kolding midtby kan nås på mindre end 20 minutter bag rattet.Villaen er opført i 1952 og ombygget i 2005, hvor I inde får god plads til at indrette jer på. I 2006 blev første salen renoveret. I 2010 blev ejendommen pudset og alt fremstår flot og indbydende – inde såvel som ude. I bydes velkommen til ejendommen ved indkørslen til gårdspladsen, hvor I også finder et terrasseområde. Inde kan I se frem til to skønne stuer med flotte parketgulve, der kun afskilles af franske dobbeltdøre. Begge stuer er store, hvor I nemt kan indrette henholdsvis en spisestue og en opholdsstue, begge med plads til at samle hele familien og vennerne til sammenkomster. Det moderne køkken er udstyret med elementer i grålige toner med enkelte hvide låger, hvor hverdagskokken får rigtig gode forhold, da her er gode arbejds- og opbevaringsmuligheder.Fra bryggerset, der er hjemmets indgang, har skabsplads og plads til vaskeinstallationer. Her får I ligeledes adgang til boligens badeværelse, der fremstår flot og indbydende med badekar såvel som bruser. Og som en ekstra bonus, er der i forbindelse med badeværelset et disponibelt rum, der eventuelt kan anvendes som et påklædningsværelse.Første salen er et kapitel for sig med flotte plankegulve, hvide vægge og ovenlysvinduer. Her bliver I mødt af en lys repos med plads til skrivebord og hvor I får adgang til fire gode værelser, der nemt kan indrettes efter alle kunstens regler.Haven er enkel med grøn beplantning i form af buske, træer og en stor plæne….