Beskrivelse
Så skal der stemmes på Bukkeballevej i Rungsted…
Bukkeballevej er en af de helt populære veje i Rungsted. Ja, pudsigt navn, Bukkeballevej, hvor bukkeballe på gammeldansk betyder ager eller eng, og det giver jo meget god mening, for kvarteret var tidligere end eng. I dag ligger den ene halvdel af vejen tæt på Strandvejen, og den anden halvdel ender ved Rungsted Station. Ja, en genvejsvej til smukke tennisbaner, kystbane, indkøb i Rungsted og Hørsholm.Og nu skal der stemmes på Bukkeballevej. Nej, afstemningen er ikke hemmelig, og der er ikke så meget at vælge imellem. For huset på Bukkeballevej 58B skal enten renoveres fra himmel til kælder, eller så skal det demoleres til glæde for en ny familie og en arkitekt, der med de mange smukke ejendomme på vejen får noget at leve op til. Grunden er på 1.180 m2, og med en byggeprocent på 20 kan her bygges et nyt hus på 236 m2.Der foreligger et hus projekt fra MILTON Huse.Bukkeballekvarteret er et meget hyggeligt kvarter med landsbykirke og havn. Rungsted Havn blev udbygget i 2016 og kan i dag tilbyde 850 havnepladser fra joller til store kølbåde. Havnen er en charmerende cocktail af liv og meget at kigge på. Her er lækre forretninger og restauranter i alle klasser, fra den hurtige grillmiddag til den finere restaurant. Fra Bukkeballevej er der stisystemer med gå- og cykelafstand til gode skoler, private og offentlige, gymnasie og sportsfaciliteter som skøjte- og svømmehal, tennis og flere golfbaner. Og så er der direkte afgange og kort rejsetid til København og Lufthavnen fra Rungsted Station….