Bybækpark 8, 3520 Farum

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Oceaner af plads, loft til kip og direkte udgang til den flotte have

Åbent hus med tilmeldingskrav 26/9 – klik på billede –

Skønt og velplejet ende rækkehus, der gennem 40 år har været i samme familie. Så lang en ejertid understreger husets kvaliteter og vidner om, at det er et dejligt sted at bo med god energi.

Indbydende og rummelig stue med loft til kip. Her er der god plads til mange siddende gæster, hvilket gør dette rum ideelt til både store fester og hyggelige familiejuleaftener.

Huset har en regulær planløsning, der inkluderer et stort soveværelse samt et kontor, der nemt kan omdannes til gæsteværelse efter behov. Træværket er velplejet og blev senest malet i 2020, så du kan nyde de næste 10 år uden bekymringer om vedligeholdelse.

Huset indeholder endvidere 2 badeværelser, der begge er pænt vedligeholdte, og hertil kommer et fint bryggers i forlængelse af køkkenet med direkte indgang udefra – perfekt til at sætte bæreposer og kondisko, uden at de forstyrrer det flotte indtryk i entréen.

Haven er overskuelig og velpasset med flisebelagte terrasser både i forhaven og baghaven. Her kan du nyde både morgen- og aftensolen omringet af flotte træer og smukke beplantninger.

Som prikken over iet er huset beliggende i et roligt nabolag, hvor man holder øje med og passer på hinanden. Der er gåafstand til grønne omgivelser, perfekte til gåture, samt bus og motorvejsnet, så du nemt og hurtigt kan komme rundt. Alt i alt er Bybækpark 8 et hus, der indbyder til mange år med glæde og gode stunder….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bybækpark 8 , 3520 Farum4.095.000 kr.35.921 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.739 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 112 ㎡Grund: 348 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1978