Bybrøndstræde 3, 3500 Værløse

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Charme og idyl i det hyggelige Kirke Værløse

Åbent hus med tilmeldingskrav 26/3 – klik på billede –

Charme og idyl i det hyggelige Kirke Værløse i et trygt landsbymiljø, omgivet af natur med godt naboskab hvor folk kender deres naboer godt, og alle hjælper hinanden som i de gode gamle dage.

Denne idylliske stråtækte ejendom på 169 kvadratmeter er gennemgribende renoveret gennem årtier.

Renoveringen er sket med stor respekt for husets oprindelige stil, og kombinationen af nyt og originale detaljer giver en unik charme.
Den store og solrige grund på 799 kvm er smukt anlagt med flere hyggekroge, grønne buske samt farverige blomster som giver en skøn ramme om udelivet.
Haven er tilmed sydvendt, så solen kan nydes på matriklen indtil solnedgang.

Kirke Værløse har det hele; daginstitution, Søndersøskolen, lokal-indkøb, Værløse Golfklub og er omgivet af natur – bl.a. Ganløse Ore skov mod nord og den gamle flyvestation mod syd.
Rokkedyssegård ligger blot en slentretur fra ejendommen, hvor man bl.a. kan plukke bær og nyde hjemmelavet bær-is og juice om sommeren, eller få en kop kaffe og en kage det meste af året.

Ejendommen er opført i 1850 og er løbende istandsat/renoveret med stor respekt for husets oprindelige udtryk.

Boligen indeholder:
Stor entré, hyggeligt køkken/alrum med god spiseplads, badeværelse med bruseniche, samt meget charmerende børneværelse med en hyggelig hems (hvorfra der er kig ud over markerne).

Stor opholdsstue med loft til kip og fritliggende hanebånd, og udgang til haven. Ydermere har huset to gode og meget hyggelige børneværelser/kontor samt et stort forældresoveværelse.

Udover hovedhuset er der flere gode udhuse, hvor man har rigeligt med plads til bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, samt plads til f.eks. motionsrum og værksted/atelier/hobbyrum.
Desuden carport med tilhørende udhus.

Alt i alt en meget charmerende ejendom, som er nem at forelske sig i….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bybrøndstræde 3 , 3500 Værløse5.695.000 kr.31.967 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.646 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 169 ㎡Grund: 799 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1850