Bygaden 10, 8620 Kjellerup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Charmerende villa i Levring med fjernvarme

I det lille lokale samfund Levring lige uden for Kjellerup, finder du denne charmerende rødstensvilla i 2 plan. Levring byder på daginstitution, efterskole samt et godt lokalt sammenhold, så der er flere aktiviteter i byen. Skolegang og indkøb foregår i Kjellerup kun ca. 3 km væk og med cykelsti hele vejen dertil er der nem adgang til Kjellerups muligheder.
Huset på Bygaden 10 ligger i udkanten af byen, på en 933 m³ stor grund, med udsigt til grøntområde og markareal bagved huset. Grunden er anlagt med et dejligt stort område foran huset, hvor der er plads til bilerne og gæster. Her finder du også nyere opført garage på 48 m², samt nedgang til kælderen. På syd siden finder du den store træterrasse hvor solen og udsigten kan nydes det meste af dagen. Haven er velanlagt med græs og der er rig mulighed for at plante bede eller diverse træer, hvis man ønsker.
Villaen er opført i 1970 og delvis istandsat af nuværende ejer, som i sin ejertid har lavet en del store forbedringer som f.eks. udskiftning af køkkenet, tag og indlagt fjernvarme i 2022. Det betyder at boligen i dag fremstår indflytningsklar og med sine i alt 252 etagemeter er der rig plads og boltre sig på. Når man kommer ind i boligen, bliver man budt indenfor i husets entré, der fører videre ud i fordeler gangen, som binder stueetagen sammen. Her finder man 3 værelser, depotrum, badeværelse og det hyggelig og åbne køkken alrum som er i direkte forbindelse med stuen. Køkkenet og stuen fremstår lyse og moderne. Her er et flot nyere køkken med hvide fronter, moderne hvidevarer og bar plads ved køkkenet. Derudover er der god plads til spiseafdelingen og sofagruppen, hvorfra man går direkte ud på træterrassen og havesiden. I kælderen er der 126 m² som byder på særdeles gode disponible rum, her er indrettet en stor gildesal med barområde og plads til projektor. Yderligere er der bryggers, 2 gode disponible rum på ca. 12 m² hver og yderligere findes et badeværelse mere og det tidligere garagerum i kælderen, som i dag anvendes som opbevaring af haveredskaber mv.
De samlede 252 etagemeter byder således på mange muligheder og er klar til indflytning. Kælderens gode m² giver med egen indgang og fire disponible rum ejendommen en højere brugsværdi og muligheder for, at indrette sig helt efter eget ønske og behov.
Har du lyst til at se nærmere på denne bolig, så kontakt os allerede i dag….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bygaden 10 , 8620 Kjellerup1.295.000 kr.7.008 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.620 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 126 ㎡Grund: 933 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1970