Bygaden 19, 8620 Kjellerup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Pæn ejendom med godt udhus i aktiv landsby

I Levring lidt uden for Kjellerup kan I nu overtage denne charmerende ejendom, der fremstår lys og velholdt med et nyere køkken og bad. Boligen disponerer over 174 m2, som er fordelt på halvandet plan, og samtidig kan I glæde jer over et 46 m2 godt udhus, der er et helt perfekt hobbyværksted.I bliver en del af et aktivt nærmiljø, hvor der i løbet af året afholdes forskellige aktiviteter, som I kan deltage i. I landsbyen er der en integreret daginstitution for børn i alderen 0-6 år, og der er cykelsti helt til Kjellerup, hvor der er skole, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder. I bil tager det i øvrigt kun 20 minutter at nå til Viborg og Silkeborg.Bag husets charmerende røde facade venter en bolig, som er holdt i lyse og varme farver. Der er gulvvarme i køkken, badeværelse samt baggang og stue, og så er ejendommen netop blevet tilkoblet fjernvarme.Husets overetage blev totalrenoveret i 2004, hvor der også blev lagt nye spær og ændret på ruminddelingen, så den pt. byder på et stort værelse, et lækkert multirum og en praktisk repos. Multirummet kan også snildt bruges som kontor eller som et ekstra værelse, hvis der er behov for det. I stueplanet venter et soveværelse med indbygget skabsvæg, et gæstetoilet og et bryggers. Det er også her I finder køkkenet og badeværelset, der begge er fra omkring 2008. Stuen er placeret centralt og har lysindfald fra både øst og vest, og fra køkkenet er der udgang til en stor, sydvestvendt gårdhave med plads til afslapning og kreative udfoldelser. Ude er der også et drivhus og en nem, legevenlig have. Udhuset er fra 2002, og det er opdelt i to, ligesom det er tilkoblet vand.Vil I selv se nærmere på ejendommen og det hyggelige nærmiljø? Så slå på tråden allerede i dag….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bygaden 19 , 8620 Kjellerup1.245.000 kr.6.871 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.567 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 174 ㎡Grund: 921 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1877