Beskrivelse
Super velholdt bolig med en smuk og velanlagt have
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/8 – klik på billede –
Ikke langt fra Vojens i den hyggelige by Jegerup finder i denne flotte ejendom. Huset rummer 175 m² fordelt på 1,5 plan og fremstår særdeles velholdt og indbydende.
Ejendommen byder dig velkommen i den lyse entré med trappe til 1. sal. Herfra er der adgang til et værelse, til det lyse køkken med spiseplads og til den store stue i åben forbindelse med en stor spisestue. I både stue og spisestue er gulvet lagt med Dinesen planker og i loftet er der de synlige, malede bjælker. Begge dele skaber en lys og venlig atmosfære i rummene. Igennem køkkenet kommer du til bryggerset med god bordplads og plads til vaske- og tørremuligheder. Fra bryggerset er der adgang til et badeværelse med bruser og videre til endnu et værelse.
Husets 1. sal byder på en stor og rummelige repos, der i dag anvendes som stue, men kun fantasien sætter grænser for hvad dette store rum med udgang til en vestvendt altan kan bruges til. På 1. sal er der også endnu et værelse og yderligere rum til opbevaring.
Udenfor finder du en lukket garage med tilhørende skur, udover altanen på 1. salen er der også en vestvendt terrasse. Haven er super velanlagt og smuk – her kan du ugeneret nyde det danske vejr i en have der er indrammet af buske, og hvor små bede og træer giver en rolig og idyllisk følelse.
Jegerup er en lille landsby beliggende ca. 4 km. fra Vojens. I byen har de et rigtig godt sammenhold og mange fælles aktiviteter. I byen er der også et stort multihus Egehuset – her er der mulighed for at dyrke mange former for fritidsinteresser og deltage i forskellige sociale arrangementer….