Beskrivelse
Jeres nye hjem venter i den hyggelige kulisse af Brøndbyvesters velbevarede landsbymiljø, hvor gamle huse ligger side om side med kirken og stråtækte ejendomme. Her – nærmere bestemt på Bygaden 70 – kan I overtage et lille stykke lokalhistorie i form af landsbyens tidligere rytterskole, der hører til blandt de 240 skoler, som Kong Frederik IV lod opføre i starten af 1700-tallet. Ejendommen kan dateres tilbage til år 1721, så den emmer af historie, og I kan eksempelvis se den oprindelige rytterskoletavle på facaden. Den velholdte ejendom præsenterer sig med hvidpudset facade og småsprossede vinduer, der fuldender det charmerende udtryk. Bag det klassiske ydre møder I intet mindre end 294 kvadratmeter, hvor løbende opdateringer har efterladt jer nogle lyse, indbydende rammer. I dag er de mange kvadratmeter fordelt på to separate afdelinger, der hver har eget køkken og bad, så det kan eksempelvis være enden på boligjagten for de to familier eller de to generationer, der drømmer om muligheden for at bo under samme tag.I træder indenfor i en fælles entré, der også giver adgang til en fælles førstesal, hvor en rummelig repos leder videre til hele fire værelser. Nedenunder venter de to afdelinger, hvoraf den største råder over et køkken, et bad, to værelser og to sammenhængende stuemiljøer, der charmerer med både plankegulve, fløjdøre og en hyggelig brændeovn. I den anden afdeling finder I nogle nydelige rum, der bærer tydeligt præg af flotte istandsættelser. Her er pladsen fordelt på et stilrent badeværelse, en fordelingsgang, et stort værelse med brændeovn og et lækkert køkken, der ligger i åben forbindelse til et stuemiljø. Til slut kan I runde turen af i den sydvestvendte gårdhave med havedam, markise og mange gode soltimer på terrassen. Med i købet hører også en dobbelt carport til bilerne. Som prikken over iet kommer beliggenheden i det hyggelige landsbymiljø, hvor I bor tæt på både skole, hal, indkøb, grønne områder og meget andet.Velkommen!…