Beskrivelse
FANTASTISK VILLA MED MANGE MULIGHEDER INDE OG UDE TIL DEN PLADSKRÆVENDE FAMILIE
Forskellige vinkler, niveauer og arkitektur, der bryder med de klassiske udtryk – alt dette får I lige her på Bygmarken 12 i Skallebølle. Her flytter I til en gedigen rødstensvilla fra 1996, der er beliggende på en rolig boliglomme med fantastiske naboer, som I får rig mulighed for at hilse på til den årlige vejfest, der byder på fest, grin og leg for alle aldre eller blot i hverdagen, når I mødes på vejen.Når I ankommer til denne 1.511 kvadratmeter store matrikel, står samtlige muligheder åbne. Boligen har 410 etagemeter, som råder over 343 boligkvadratmeter, samt 29 kvadratmeter garageareal i stueetagen og 38 kvadratmeter garageareal i kælderen. Herudover skal I glæde jer til selve havegrunden, der viser sig med en traditionel for- og baghave med en jævn græsplæne, hvor der er plads til leg og udfoldelse. Derudover skal I se frem til hjemmets svalegang og to skønne terrasser, hvoraf den store terrasse på cirka 40 kvadratmeter vender mod syd – og begge terrasser har et fantastisk vue over Skallebølle. Dette er en skøn bolig for den rette køber, som kan se potentialet i dette sjælfyldte hjem. Villaen tilbyder både en masse kvadratmeter samt en god planløsning, der tilgodeser diverse behov, og derfor er hjemmet ideelt for den pladskrævende familie eller til dem der har behov for hobbyværksted. De mange gode kvadratmeter åbner desuden også op for muligheden for liberalt erhverv.Når I bladrer frem til jeres nye boligkapitel, åbner I døren ind til en entré, og videre fås tre gode børneværelse med skabe i alle rum, et soveværelse og to badeværelser med separat bruseniche samt gulvvarme. Derudover får I god arbejds- og opbevaringsplads i køkkenet, og den store vinkelstue lægger sig op ad spisestuen, som eventuelt kan slås sammen til ét rum. Kælderen udfolder sig på et depotrum, et kombineret vaskerum/badeværelse med gulvvarme, fyrrum, aktivitetsrum og gildesal – i dette niveau er der tilmed udgang til den overdækket terrasse.Her flytter I til et naturskønt område med mange cykel- og kondistier, og de aktive personer vil nyde godt af den tidligere Skallebølle Skole, der nu er omdannet til et sports- og kulturcenter med blandt andet gymnastik, zumba og badminton, og hvor der også bliver afholdt en ugentlig seniorcafé-dag. En gang om året bliver der afviklet Bøllefest over fire dage med alskens sjov, fest og spisning, og årets Bølle bliver kåret efter Bølleløbet.I Skallebølle har du gode lokale pasningstilbud i form af dagplejere samt børnehaven og vuggestuen som er samlet i Bøllehuset. Børnene går I skole i Vissenbjerg, og de kan både blive afhentet og bragt med bus, hvis holdeplads findes ved den gamle skole. I kommer til at bo cirka fem minutter fra motorvejen, E20, og så er I på vej til dagens gøremål. For nyligt fik byen en Netto, der er beliggende cirka 500 meter fra villaen, og derudover er der gode indkøbsmuligheder i Vissenbjerg og Tommerup.Fjernvarmefyn forventer at kunne tilbyde beboere i Skallebølle fjernvarme i 2024.Alt i alt et dejligt sted at bo, hvis du sætter pris på god arkitektur, et godt lokalsamfund og skøn natur….