Beskrivelse
Rummelig villa midt i Espergærde, til den kreative familie, som ønsker at bo tæt på alt!
Fredelig og centralt beliggenhed i Espergærde, for den kreative familie og med alt inden for 5 minutter i gå-afstand; Mørdrupskolen, daginstitutioner, Espergærde Gym. og Idrætsanlæg, Espergærde Centret, Kystbanestation (Helsingør-København) og Mørdrup Trinbræt (Helsingør-Hillerød). Her får du mange kvadratmeter til en fornuftig pris, som du selv kan sætte dit eget præg på. Der ud over et fuld møbleret keramiker værksted, stor garage og tilhørende udhuse og ekstra værksted. Det er et hus, med mange originale detaljer fra, da huset oprindeligt stod færdigt i 1969. Grundliggende set er det i rigtig god stand og bygget i kvalitets materialer, men køber må forvente generel fornyelse og opdatering. Indeholder: Entré/forstue, lille fyrrum, indgang til bred mellemgang, med fordeling til underetagen. Til højre stue med brændeovn og udgang gennem glas skydedørs parti til haven. 3 gode soveværelse – alle med faste skabe. Gæstetoilet og badeværelse med yderligere et toilet. Trapperum med lille spiseplads, i forbindelse med køkken. Herfra udgang til husets bryggers og vaskerum, hvorfra der er yderligere udgang til carport, overdækning og redskabsskur. Første sal er indrettet med lille mellemgang, soveværelse/kontor og stor ekstra stue med brændeovn. Overalt på 1. sal er skunke indrettet til skabe. Der er endvidere oplagt mulighed for indretning af badeværelse på 1. sal, i niche over badeværelse i stuen. Haven er aflukket og privat, med gode læforhold og terrasse mod syd og vest. Der er masser af ekstra plads i alle udenoms bygninger og som tidligere skrevet et godt værksted, der kan bruges til alle former for kreative formål….