Beskrivelse
Dejlig familievilla på lukket sidevej, centralt i Espergærde
Velbeliggende murstensvilla med en spændende indretning og særdeles attraktiv beliggenhed, med få minutter til alt i Espergærde. Folkeskole, daginstitutioner, Espergærde indkøbscenter og Kystbanestation, idrætsanlæg, fodboldklub og Gymnasium kan alt sammen nås til fods på 5 minutter. Der ud over byder byen på flere grønne områder, Egebæksvang Skov, Rørtang overdrev, Flynderupgårds marker, Espergærde Havn og Strand, med varieret café og restaurant liv. Huset har et boligareal på 140 kvm og er oprindeligt opført i 1966 i gule mursten med tegltag. I 2019 om- og tilbygget med en trætilbygning, indrettet med en ekstra stue med loft-til-kip, samt en glaskarnap i eksisterende spisestue, som trækker masser af lys og luft ind i ejendommen. Der ud over er der rummelig carport på 37 kvm, renoveret i 2019, indbygget isoleret værksted på 11 kvm, samt udhus på 9 kvm. Indrettet som følger: Indgang via forstue, hvorfra der er udgang til værksted. Mellemgang med trappe til 1. sal, adgang til bryggers og badeværelse, samt fordeling til stuerne og køkken. Nyere pænt køkken i åben forbindelse til spisestuen, hvor glaskarnap giver lys og luft. dagligstue i tilbygning fra 2019, med loft-til-kip. 1. sal: 3 gode soveværelser og disponibelt rum, som kan indrettes til ekstra toilet/badeværelse. Til huset hører en stor aflukket have, med flere terrasser mod syd, varieret beplantning og masser af praktisk plads i rummelig carport og udhus….