Beskrivelse
Renoveret landejendom med plads til erhverv og heste
Det er ikke så underligt, at god plads og mange muligheder hænger sammen. Så med en skøn landejendom som denne kan I roligt forvente mulighed for udfoldelse. Den flotte ejendom er renoveret i 2007 og frem, og ud over et rummeligt stuehus med en fleksibel planløsning får I mange ekstra kvadratmeter i de gode, rummelige udhuse – blandt andet et højloftet værksted og en stor gildesal. I skal zoome ind cirka tre kilometer nordøst for Ejby for at finde den idylliske plet på landkortet, som Byholmvej 10 udgør. Her venter en grund på lidt over en hektar, hvor en stor del af de mange kvadratmeter er dedikeret en nem og dejlig have. Lad børnene gå på rov i moreller, blommer, æbler og valnødder, og nyd selv de dejlige terrassemiljøer med udsigt, I finder rundt om stuehuset. Modsat får I også en flisebelagt, næsten lukket gårdsplads, som i stedet kan virke tillokkende på kølige dage. Ejendommen er velholdt med et klassisk snit, og det gode indtryk fortsætter indenfor. I får selvfølgelig et stort, lækkert landkøkken med gaskomfur og fyldningslementer fra Designa. Dertil har I tre stuer i varierende størrelser samt en skøn udestue, der ligeledes nærmer sig egentlige boligstandarder, og dyrelivet kommer ofte helt tæt på vinduerne. Førstesalen rummer et værelse samt endnu en rummelig stue med forbindelse til en stor, sydvendt altan. Ejendommen kan dertil præsentere en pæn energimærkning – blandt andet på grund af fornuftige tiltag som solfanger og de forholdsvis nye brænde- og oliefyr….