Bymarken 35, 9510 Arden

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot og rummelig 70er villa i godt villakvarter – løbende moderniseret

For enden af en blind villavej – i det populære villakvarter Bymarken i hyggelige Arden – har vi fornøjelsen at udbyde denne flotte og rummelige etplansvilla, der er opført i 1973 og løbende moderniseret.

Huset byder på 158 velindrettede og lyse kvadratmeter, fordelt med entré, tre værelser, badeværelse i forbindelse med to værelser – perfekt som børne- eller ungdomsafdeling – soveværelse ligeledes med ”eget badeværelse”, gæstetoilet, stort, lyst køkken-alrum med åben adgang til stuen, der blandt andet udmærker sig med en flot og stemningsfuld pejs.
Fra både køkken-alrum og stuen er der udgang til et stort sydvestvendt terrasseområde – både under åben himmel og overdækket, så udelivet kan nydes i al slags vejr, og overalt med udsigt til den dejlige, lukkede have. Et helt fantastisk terrasse- og haveområde.
For enden af den flotte, flisebelagte indkørsel findes en 48 kvadratmeter stor carport – med plads nok til to biler, hvis der er behov for det.
Huset er tilsluttet fjernvarmen i Arden. Derudover giver pejsen i stuen en god varme.
Den dejlige villa ligger i det populære villakvarter Bymarken, hvor der er fred og ro, men stadig tæt på byens butikker, kulturhus, skole, bibliotek, togstation, rideskole, svømmehal og idrætsanlæg.
Samtidig er skønne Rold Skov og smukke St. Økssø, der er en af Danmarks reneste badesøer, kun en lille køre-, gå- eller cykeltur væk.
Arden er i dag en meget attraktiv by for børnefamilier. Byens skole er moderniseret, og der et stort udvalg af fritids- og idrætsfaciliteter – og så stopper toget i byen, hvilket gør det nemt at pendle til både Aalborg, Aarhus, Randers og Hobro.

Det vil glæde os at vise jer Bymarken 35 – et dejligt hus med den skønneste terrasse og have – i et roligt villakvarter.

VARME
Villaen opvarmes med fjernvarme

VAND
Villaen er tilsluttet fælles privat vand fra Arden vandværk

KLOAK
Villaen er tilsluttet offentlige kloakker

Oplysning til køber om forurening i byzone
Ejendommen er områdeklassificeret som lettere forurenet, eftersom ejendommen er beliggende i byzone. Lettere forurening er forurening, som ligger under kriteriet for kortlægning som forurenet men over et defineret mindstekriterium.

Sælger ønsker overtagelse den 01.04.2023…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bymarken 35, 9510 Arden1.795.000 kr.10.905 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.950 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 158 ㎡Grund: 825 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1973