Beskrivelse
Etplansvilla beliggende ud til skønt naturområde i Gundsømagle
Denne 70er villa i et plan er beliggende på en rolig vej, i familievenlige Gundsømagle. Fra villaen og i særdeleshed fra haven får I den skønneste udsigt ud over et stort, grønt naturområde, som haven går helt ned til. Der er adgang til villaen både via entré og bryggers. I entréen er der god plads til at hænge overtøjet, mens entréen samtidig fungerer som fordelingsgang med adgang til både stue, to af villaens i alt tre værelser, badeværelse med bruseniche, gæstetoilet og køkkenalrum. I bryggerset får I endnu mere plads til at gemme overtøjet væk, ligesom her også er grovvask og plads til vaskemaskine. Elementerne er af ældre dato, men alle installationer er på plads, så det vil være overkommeligt at udskifte til et mere moderne udtryk hvis man ønsker det. Bryggerset er praktisk beliggende med adgang til villaens lyse køkkenalrum. Også her får I masser af opbevarings- og arbejdsplads, samt en halvmur der skærmer mellem selve køkkenet og rummets spiseplads. Moderne og praktisk. Lysindfaldet er uundgåeligt med vinduer hele vejen langs den ene væg, og udgang til terrasse via terrassedør. Fra køkkenet er der adgang til villaens sidste værelse. Villaens stue fremstår lys og rummelig, med plads til flere siddearrangementer, og gode muligheder for at nyde den skønne udsigt ud mod det grønne område. Fra stuen er der desuden udgang til en hyggelig udestue belagt med gulve i træ. Til villaen får I en forhave der er belagt med småsten samt flisebelagt indkørsel med carport. I carporten er der et godt opbevaringsskur, som i dag er indrettet til værksted. I den sydvendte baghave er der drivhus, hyggelige bede og en græsplæne der flyder sammen med både naboens, og det grønne område for enden af haven, mens der oppe ved villaen er anlagt en skøn fliseterrasse I Gundsømagle er der flere daginstitutioner, skole, indkøbsmuligheder og et væld af fritidsaktiviteter. Det er en skøn lille landsby hvor man kommer hinanden ved, og hvor naturen flere steder er i højsædet med mange grønne områder, enge, og skovområdet ved Gulddysseskoven. Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise denne skønne familievilla….