Beskrivelse
Nybygget moderne sommerhus – højt og flot beliggende på Gjellerodde
Bag et topmoderne ydre gemmer sig et væld af overraskelser. I hvert fald, hvis man kigger på Bynkevej 14, som ikke alene lever højt på den fine udsigt, som den skønne beliggenhed på Gjellerodde giver, men også på kvalitet som afspejler sig overalt.
Det flotte ydre taler for sig selv, og det nybyggede sommerhus byder på al den komfort, man kan forvente – og lidt til.
Set udefra er ejendommen moderne og gennemført, med en diskret hældning. Huset emmer af gennemtænkt kvalitet og ”den røde tråd” løber tydeligt igennem huset, både ude og inde.
Indendøre efterlader huset et gennemtænkt detaljeret kvalitetsindtryk. Her venter nemlig stilsikker indretning, velvalgt inventar og komfort i luksusklassen. Eksempelvis er der indlagt gulvvarme i hele huset, som drives af en energirigtig luft-til-vand-varmepumpe fra Toshiba. Det pæne klinkegulv modsvares af lyse akustiklofter, der føjer en fin rumklang til huset. Hverken synligt eller hørbart er dog de 250 mm isolering i væggene, som ikke desto mindre gør en mærkbar forskel, når I tager huset i brug uden for den gængse feriesæson. I samme dur har man valgt tre lags-glas i alle vinduer, hvor specialsyede plisségardiner hjælper jer med at tage brodden af det flotte lysindfald, når det er påkrævet.
Planløsningen byder på to værelser, men langt størstedelen af kvadratmeterne tilkommer det store opholdsområde, der integrerer køkkenet og stuen. Køkkenet er både nydeligt, funktionelt og hjemligt indrettet med lyst skabsinventar, og alle hårde hvidevarer er i en god, energieffektiv kvalitet fra Bosch. I stuen er der ventilationssystem fra Duka, og selvsamme findes på badeværelset, der byder på indbydende armaturer fra Grohe og endda rainshower i brusenichen. Modsat entréen finder I 2 disponible rum, hvor mellemgangen gør at bygningerne hænger sammen og dermed giver komfort.
I haven får I en 180 m² stor træterrasse der samler huset hele vejen rundt. Den er hævet, så den nærmest svæver over terræn. Et velvalgt glasværn skærmer endvidere for vinden, så I kan nyde omgivelserne bedst muligt. Indkørslen er dækket af rød granit, og der er forberedt til robotplæneklipper, så haven næsten kan passe sig selv.
Lidt omkring det tekniske:
-180 m2 træterrasse, hvor alt skellet er lavet af 3×3 stolper. Den yderste række er støbt i. Der er max 40 cm mellemrum mellem stolperne. Terrassen svæver 40 cm over jorden.
– Der er i terrassen gjort klar til en robotplæneklipper
– Indkørsel er med støbt kantfliser og hele indkørsel er banket med stabil grus og rød granit.
– Spot i udhæng (topmodel fra LK)
-Glasværn er lavet med rigtig sokkel og indeni træstolperne er der støbt 80x80x6 profiljern 1 meter ned i soklen.
-Beklædning udenfor er superwood
-Inden under beklædning er huset monteret med cimbrit vindplader istedetfor stof.
– Huset er isoleret med 250 mm i vægge
– 350 mm isolering i loftet
– 300 mm isolering i gulv (sort isolering)
– 3 lags termoglas i alle vinduer
– Gulvvarme i hele huset med rum føler og styring i alle rum
– Luft til vand anlæg – Toshiba
– Alle vægge er monteret med 15 mm famacell, som helårlig beboelse kræver
– Handicap venlige døre
– Duka ventilation i stuen og badeværelset
– Grohe armatur i hele badeværelset
– Specialsyet plissegardin fra Garant i hele huset
– Spot i hele huset (LK) med lysdæmper
– Hårde hvidevarer er Bosch Junker
Håndværkere:
Murer: Vinderslev Struer
Tømrer: Rosenberg Madsen
El: Pindholt El-installationer
VVS: Mogensen VVS
Sokkel: TK Hviid
Have og indkørsel: Nørgaard Fliser
Sommerhusområdet Gjellerodde er beliggende lige ud til Limfjorden og fra huset er der kun få minutters gang til badebro og gode badeforhold. Lemvig by er kun 5 minutter væk i bil og har et fint handelsliv og hyggeligt havnemiljø. Gjellerodde og Lemvig er kendt for sin bakkede og smukke natur der omkranser hele området og hér findes bl.a. én af landets smukkeste golfbaner, det brusende Vesterhavet kun 14 km mod vest og Klosterheden 12 km herfra. Fra Lemvig til spidsen af Gjellerodde er der lavet en planetsti, hvor du møder skulpturer af samtlige planeter på din vej, og på din rute kan du passende gøre et stop ved Museet for religiøst kunst. Der er mulighed for både at holde en aktiv ferie eller trække stikket ud og slappe af sammen med hele familien. Fra huset er der et fint stisystem, som leder dig rundt i området, ned til vandet eller forbi restaurant Odden, hvor der er god anledning til et lille stop og en forfriskning fra kiosken eller i restauranten mens børnene leger på den store legeplads.
I området ligger også Thyborøn, som er endnu en meget hyggelig havneby, der hver sommer trækker mange turister til på grund af sit aktive og hyggelige havneområde med strand, butikker og restauranter side om side.
Vestkystens barske men utroligt skønne og smukke natur, gør det muligt at nyde sin ferie både inden- og udendørs uanset vejr og vind. På aktivitetslisten ligger flere muligheder som windsurfing, kajak, sejlads og både ved Vesterhavet og i Klosterheden er der gode ruter til mountainbike, ridning og gåture.
Kontakt EDC Lemvig for en fremvisning på telefon 96 63 40 00….