Beskrivelse
God investeringsmulighed
Er I på udkig efter en god investering i Slagelse, hvor lejligheden allerede overtages med lejer? Så er denne ejerlejlighed på Byskov Alle 30 et perfekt valg. Med en beliggenhed i stueetagen er boligen ideel for ældre eller dem, der ønsker en have og en solrig terrasse lige uden for døren. Samtidig ligger lejligheden i et roligt område og tæt på offentlig transport.
Lejligheden fremstår lys og indbydende, og den fordeler sig over en stor stue og køkken i åben forbindelse, hvilket skaber et skønt opholdsmiljø med plads til både spisebord og sofahjørne. De brede, sydvendte glaspartier sørger for et dejligt lysindfald hele dagen, og fra stuen er der direkte udgang til en hyggelig terrasse. Køkkenet er lyst og placeret i den første del af rummet.
Boligen rummer desuden et godt og rummeligt soveværelse med plads til både seng og skab. Badeværelset er lyst og funktionelt med bruseniche.
Haven er nem at holde med sydvendt, overdækket terrasse, som er perfekt til hyggelige stunder og afslapning. Ejendommen er en del af en velfungerende ejerforening og er omgivet af grønne fællesområder.
Beliggenheden er et stort plus for lejligheden. Søndermarksskolen med tilhørende idrætsfaciliteter, daginstitutioner og indkøbsmuligheder ligger inden for gåafstand. Slagelse Lystskov, som byder på mange naturoplevelser og løberuter, er også nemt tilgængelig til fods. Skal I ind til Slagelse centrum, er der blot tre kilometer på cykel, hvor et væld af butikker, spisesteder og stationen venter jer.
Denne lejlighed er en fantastisk mulighed for jer, der ønsker en god investering i en lys og hyggelig bolig med mange muligheder….