Beskrivelse
Det er i Byskovparken i Slagelse Øst, nær alle hverdagens gøremål, at I finder denne lyse og velindrettede stuelejlighed med udgang til en dejlig og solrig have. Her får I glæde af et stort, lyst opholdsrum, et køkken, to værelser og et badeværelse. Der medfølger ligeledes et kælderrum til lejligheden. Byskovparken er indrettet med gode fællesområder – bl.a. med flere store græsarealer med bl.a. bænkesæt og legepladser. Derudover er der gode parkeringsmuligheder omkring lejligheden med bl.a. elladestander. Den gode placering i stueplan gør boligen særligt attraktiv for seniorer eller det unge par, der er på udkig efter sit første hjem. Entréen er godt indrettet med plads til overtøj og med et disponibelt rum i forlængelse heraf, som let anvendes til opbevaring eller til viktualierum. Fra entreen tilgår I det lyse køkken som er renoveret i 2021 med stilrene Vordingborg-elementer. Herefter finder I det store, lyse opholdsrum med et vinduesparti fra gulv til loft langs hele bagvæggen, som giver optimale forhold for lysindfaldet i rummet, og som let arrangeres med både spiseplads og sofagruppe. Det er også herfra I tilgår den hyggelige og velanlagte have med overdækket terrasseområde, hvorfra sommeren kan nydes. Haven omkranses af hæk og en havelåge fører jer ud til de grønne fællesarealer. I bliver en del af en velfungerende forening med en aktiv bestyrelse. Endelig er der to soveværelser og et dejligt badeværelse, der er renoveret i 2020, og er udført med flotte fliser og en glasafskærmet bruseniche. I befinder jer i et roligt område nær alt til dagligdagen og med gåafstand til både indkøb, skole, dagtilbud og busstoppested, ligesom I har mulighed for gåture og løbeture i Lystskoven. Desuden vil I sætte pris på nærheden til motorvejstilkørslen. Kontakt os i dag for at opleve denne fine lejlighed. Kontakt os på tlf. 72 10 00 18….