Beskrivelse
Velkommen til Bysvinget 2B, der er beliggende i et roligt og trygt område i Vallensbæk Landsby. Her får børnefamilien masser af plads at boltre sig på i den herlige murstensvilla, der spreder sig ud over 152 kvm, to etager og gode udearealer.Når I træder ind i entreen, mærker I straks den behagelige stemning, som villaen har at byde på. Her er der nemlig gode, lyse materialer, pæne gulve og en hjemlig atmosfære. Efter entreen finder I villaens primære leverum, hvor der i vinkelstuen er lagt vægt på naturlige toner og et dejligt lysindfald. I køkkenafdelingen er der klassiske facader samt alle hårde hvidevarer, og fra køkkenet er der udgang til det funktionelle bryggers. Den skønne udestue er opført med naturlige materialer, og vinduespartierne giver en panoramalignende udsigt til den grønne have samt udgang til terrassen.På etagen er der derudover et rummeligt værelse med skabsopbevaring og direkte adgang til etagens flisebelagte badeværelse. På førstesalen er der placeret endnu et badeværelse og tre værelser, hvoraf det ene er et gennemgangsværelse. Alle værelserne er pæne og rummelige, og det største har udgang til en overdækket altan, hvor I nemt kan nyde en rolig stund med udsigt til trætoppene.Udenfor kan I glæde jer over den dejligste grønne have, hvor der er lagt vægt på fine bede, flotte træer og et nydeligt farvespil, når alt står i fuld flor. Fliseterrassen har gode anvendelsesmuligheder, og der er selvfølgelig masser af plads til børneleg på den grønne plæne. Afslutningsvis får I en rummelig indkørsel med carport.Placeringen i Vallensbæk Landsby sikrer jer rolige omgivelser, samtidig med at der er under én km til Vallensbæk Skole og børnehaven Bækkehuset, så børnene nemt kan komme afsted om morgenen. I byen finder I også dagpleje og flere gode fritidsaktiviteter i form af rideskole, musikskole og idrætscenter med mange faciliteter samt store grønne arealer! I de omkringliggende byer er der desuden gode indkøbsmuligheder og andre bekvemmeligheder….