Beskrivelse
Nu kan den flotte gamle købmandsgård blive din!
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/5 – klik på billede –
Nu kan den flotte gamle købmandsgård blive din! Så står du og mangler en ejendom med mange m² er der nu du skal slå til.
Ejendommen er opført i 1915 og rummer hele 261 m² bolig + 130 m² sammenbygget udhus og 68 m² dobbelt garage. Ejendommen er løbende moderniseret og der er bl.a. lavet gulvvarme i store dele af stueplan, køkkenet er skiftet, beton taget er skiftet i 2005, vinduer er delvist skiftet mv.
Huset er beliggende på 1.147 m2 grund, som er anlagt med nem og velholdt have samt hyggelig havepavillon.
Huset er indrettet med åben entre/hall med flot træ trappe til 1. sal. Stort lyst køkken i forbindelse med spisestue. Køkkenet har hvidt Designa-inventar fra 2007 og gulvvarme. Spisestuen har et godt lysindfald med mulighed for et langbord med plads til hele familien, desuden gulvvarme. Fra spisestuen er der direkte udgang til terrasse og have. 2 dejlige stuer i åben forbindelse med hinanden, der ligeledes har gulvvarme. Stort badeværelse med brus og kar, lyst træinventar og gulvvarme. Mindre badeværelse med brus og el gulvvarme. Dejlig stort soveværelse med gulvvarme. Bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. 1. salen er indrettet med 3 gode værelser og stor repos.
Huset opvarmes med luft til vand varmepumpe og der er by vand. Det bør påregnes modernisering af udhus samt 1. sal.
I St. Thorlund er der friskole, naturbørnehave og vuggestue. Herfra er der kun 3 km til handlemulighed i Ejstrupholm. Afstanden til det jyske motorvejsnet er kun ca. 12 km.
Dette er en ejendom der bør opleves!…