Beskrivelse
UNIK LEJLIGHED I HJERTET AF ODENSE
Den fynskfødte komponist Carl Nielsen var en af de største skikkelser inden for dansk musik og var bosat på Fyn, og netop nu har I chancen for at bosætte jer i Odenses sublime Carl Nielsen Kvarter. Velkomponeret er derfor det rette ord at beskrive boligen med, der på tværs af åbne opholdsrum, tre værelser, walk-in-closet, badeværelse og et toilet emmer af moderne æstetik og høj klasse. Fra altanen får I en udsøgt udsigt over kvarteret, der kan bryste sig af både at være supercentral og meget rolig. Velkommen indenfor.Den søde musik begynder langsomt at spille allerede udefra, hvor den arkitekttegnede ejendom af Praksis Arkitekter vidner om de stilrene detaljer, der venter jer inden døre. Der er noget ganske dragende over opholdsrummet, hvor I kan sammensætte aftenens menu i et elegant Svane-køkken med begge ovne i ergonomisk højde og et frit flow til resten af fællesmiljøet. Gæsterne kan stå ved køkkenøen og få serveret velkomstdrinken, og som aftenen skrider frem, bevæger I jer mod spisebordet og de bløde møbler, hvorfra I virkelig nyder udsynet fra de markante glaspartier.Atmosfæren er let, lys og luftig, og I får derfor nemt ved at indrette de tre værelser, der med varierende størrelser fordrer mange muligheder. Det ene værelse er opdateret med ekstra opbevaringsplads, som i tråd med hjemmets helstøbthed er med Svane-fronter. Foruden et lækkert walk-in-closet og et toilet har I også fornøjelsen af et dejligt badeværelse med brus. Om sommeren træder I barfodede ud på den store altan med en kop morgenkaffe i hånden og nyder viewet over kvarteret. Har vennerne fået jer overtalt til at stå for årets sommerfest, får I heldigvis brugsret til flere perfekte lokationer i form af både et stort fællesrum og to tagterrasser med udekøkken, mobilbar og pizzaovn. Beliggenhedens største force er kombinationen af den ultra centrale placering krydret med et fredeligt og ganske enestående miljø. På fire minutter kan I gå til Odense Banegård, hvilket særligt er gavnligt for pendleren. Skal julegaverne i hus i løbet af weekenden, er der kun tre minutters gang til gågadens uanede muligheder. Samtidig er alt fra indkøbsmuligheder til skole og institution naturligvis også lige rundt om hjørnet….